Trafikulykker

Stangdrukken bilist på motorvejen

NORDJYLLAND:En stangdrukken billist bankede på motorvejen nord for Aalborg op bag i en forankørende bil med trailer og stak bagefter af fra uheldet. Manden, en 39-årig tysker, der kørte i en hollandsk indregistreret sølvgrå Pegout 206, blev senere anholdt ved Sæby af politiet i Frederikshavn. Spiritusprøven afslørede en promille på 2,9. Der skete kun materiel skade ved påkørslen af traileren, der var hægtet på en bil fra Skjern. Den 39-årige tysker har opholdt sig i detentionen i Frederikshavn, indtil han kunne afhøres. Bøder og frakendelse af kørekortet bliver prisen, og kan manden ikke betale på stedet, beholder politiet bilen, hvis den ellers er hans, som sikkerhed.