Star stak af til sidst

SERIE 1, DAMER Nøvling IF 2 - HK Star Aalborg 13-20 (6-6) NØVLING: Efter en nervøs start hvor de to hold leverede en meget svag første halvleg, der kun bød på 12 mål i alt, kom der mere gang i kampen efter pausen. HK Star fik lagt et bedre pres på hjemmeholdet efter pausen, både efter bolderobringer samt efter scoringer. I de sidste 10 minutter af kampen kunne hjemmeholdet ikke længere følge med, hvorfor det blev til en sikker sejr på 20-13 til gæsterne fra HK Star. HK Star træner Jan Pedersen var tilfreds med sit hold: - Efter pausen satte vi tempoet op, og så kunne hjemmeholdet ikke længere være med, hvorefter vi sikrede os en sikker sejr. Det skal dog også med, at vores målvogter klarede ikke færre end seks straffekast i kampens løb. jeege