Star Wars-hold giver fans unik chance
Alle verdens nørder kan godt holde vejret. En heldig vinder har nu muligheden for at blive udødeliggjort i den kommende Star Wars-film.
Opdateret kl. 16:04
For mange er det måske den største drøm overhovedet.
Og nu er der mulighed for, at den kan gå i opfyldelse. Instruktør bag det seneste kapitel i den legendariske filmserie "Star Wars", J.J. Abrams, har nemlig udlovet en plads blandt besætningen foran kameraet i filmen. Det skriver Entertainment Weekly.
- Vi vil gerne have dig med i Star Wars-filmen. Du får en tur til London, hvor vi primært optager filmen i Pinewood Studios. Du får lov at møde besætningen, kommer med bag kameraet og får et kig ind i filmens tilblivelse. Men derudover får du en tur hos både vores frisør, makeup og garderobe, og så får du rent faktisk lov til at være med i filmen, siger Abrams i en officiel video hele vejen fra Abu Dhabi, hvor optagelserne foregår for tiden.
Og det kunne nærmest ikke være meget nemmere at deltage i lodtrækningen om en plads i kultfilmen, der først rammer biograferne i december 2015. Det eneste, man skal gøre, er at donere et beløb på sølle 10 dollar eller knap 55 danske kroner til fordel for det såkaldte Star Wars: Force Change-initiativ, der støtter organisationen UNICEF's udviklingsarbejde i retning af bedre teknologiske løsninger for børn i kriseramte områder. Men man skal nok være forberedt på temmelig skarp konkurrence.
Se hjemmesiden og smid penge i ønskebrønden, der også indeholder mange andre nørdede ting og sager, her: http://www.omaze.com/experiences/starwars-episode-vii
Newspaq
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.