Starthjælp bedre end kontanthjælp

Starthjælpen tilskynder flygtninge og indvandrere til at komme i job. Det gjorde kontanthjælpen ikke.

Under overskriften "Starthjælp er ingen hjælp" hævder Enhedslistens nye arbejdsmarkedspolitiske ordfører, Jørgen Arbo-Bæhr (12.4.), at en ny undersøgelse fra Beskæftigelsesministeriet ikke siger noget om, at flere er kommet i arbejde på grund af starthjælpen. I næste åndedrag skriver han, at de reducerede ydelser betyder, at arbejde til én ægtefælle medfører, at den anden ægtefælle mister sin starthjælp. Man skulle tro, at en sådan åbenbar modsigelse fik Arbo-Bæhr til at gruble over, om der mon er en sammenhæng mellem den reducerede hjælp, og at den ene ægtefælle er kommet i arbejde. Og om en ægtefælle uden ydelse mon i højere grad er tilskyndet til at finde et arbejde end en ægtefælle på kontanthjælp, der får hjælpen beskåret, hvis han tager et arbejde. Starthjælpen tilskynder flygtninge og indvandrere til at komme i job. Det gjorde kontanthjælpen ikke. Vi var nødt til at bryde det mønster, hvor vi blot lod folk gå rundt på høje ydelser. Problemet med kontanthjælpen var, at den fastholdt mange gifte i passiv forsørgelse, fordi de ikke kunne få mere ud af at arbejde, hvis ikke de to fik et godt arbejde samtidig. Derfor er starthjælpen en succes i den forstand, at færre mennesker bliver fastholdt på kontanthjælp. Og den er en succes i den forstand, at når den ene part i et ægtepar har fundet arbejde, har den anden også stor tilskyndelse til at finde et arbejde, fordi de ikke mister offentlig hjælp ved at tage det. På kontanthjælp arbejdede den ene gratis, og den anden ville miste resten af parrets kontanthjælp ved at finde et arbejde. Det var ikke godt. Så hvis Arbo-Bæhr har ret i, at den ene i et ægtepar kommer i arbejde ved hjælp af starthjælpen, så er meget mere end halvdelen af succesen allerede hjemme. Arbo-Bæhr mener så, at mange ender som hjemmegående uden offentlig ydelse. Til det siger jeg: Ja, men på kontanthjælp endte både mand og kone som hjemmegående – dog med offentlig ydelse. Jeg mener ikke, det var bedre. Den væsentlige forskel mellem regeringens og Arbo-Bæhrs holdning er, at jeg tror på økonomiske incitamenter. Jeg tror faktisk, at mange f.eks. går på arbejde, fordi der er penge i det. Og at de fleste ville blive hjemme, hvis de skulle have penge med på arbejde. Jeg må konstatere, at Arbo-Bæhr har en anden holdning.