Startskud til den digitale æra

Elektroniske underskrifter er virkelighed fra i morgen. I fremtiden vil næsten al kommunikation med det offentlige foregå via nettet, og det åbner enorme muligheder for borgerne

DANMARK ÅR 2020: Jens Jensen tager i Silvan for at bestille materialerne til sin nye carport. Her viser han sin personlige chip til ekspedientens computer, som finder et kort over Jensens grund. Carporten må ikke ligge for tæt på naboen, og ekspedienten viser Jensen, hvor carporten kan ligge. Da det er valgt, sender computeren en besked til kommunen om, hvor Jensen bygger sin carport. Jensen selv behøver ikke selv at snakke med kommunen, selv det er dem, der skal give tilladelsen. Jensen lever nemlig i fremtiden - den digitale fremtid. Hvornår ovenstående scenarium vil finde sted første gang, er svært at spå om, men alle eksperter er enige om, at det bliver en del af fremtiden. En fremtid, som for alvor starter i morgen. Den dag er eDag - første skridt på vejen til en systematiseret digitalisering af den offentlige sektor, hvor borgerne skriver under på kommunens blanketter med en elektronisk underskrift - den såkaldte digitale signatur. I første omgang vil borgerne dog ikke umiddelbart mærke digitaliseringen, men de offentlige myndigheder regner med, at de som følge af projekt eDag til sammen vil spare 184 millioner skattekroner årligt, og desuden vil sager blive ekspederet hurtigere. Uhørt holdning For myndighedernes side er det ved at være slut med at sende papirpost til hinanden. Fra i morgen har alle myndigheder i stat, amt og kommune ret til at sende breve og dokumenter digitalt til hinanden - og de kan kræve, at andre gør det samme. - Det er virkelig godt, at der er blevet sat en deadline. Det har den offentlige sektor aldrig taget sig sammen til før. Holdningen med ”nu starter vi” er helt uhørt, siger direktør i det uafhængige og rådgivende Center For Digital Forvaltning, Simon Hansen. - Men nogle tror måske, at det virkelig bliver ramasjang fra i morgen, og der sker da noget, men ikke fra første dag. Det er mere som starten af et maratonløb, hvor de første 100 i morgen kommer over startstregen, mens 1000 stadig mangler, og der er langt til målet, siger Simon Hansen. Bag projektet står blandt andet regeringen, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening, som mener, at brug af almindelig post kun skal ske i undtagelsestilfælde. Derfor blev eDag sat i søen i april, og alle kommuner fik 1. september som deadline for opfyldelsen af en række minimumskrav. Blandt andet skal alle arbejdsgangene vedrørende e-mail nu være professionelle. Det nytter ikke noget, at en e-mail ikke bliver besvaret, blot fordi medarbejderen er på ferie. Desuden skal alle typer dokumenter gennemgås, så kun dem, der indeholder personfølsomme oplysninger, bliver sendt med papirpost. Til at overskue Projektleder på eDags-projektet er chefkonsulent i Finansministeriet Thomas Fjeldsted. Han forventer, at alle bliver klar til i morgen. - Men det er ikke alle, hvor det er til ug med kryds og slange. I nogle små kommuner er det ikke så relevant, for de har kun lidt kommunikation, og det er til at overskue uden, at man skal have en handlingsplan. Men bare de ikke stopper andre, gør det ikke noget, siger Thomas Fjeldsted. Målet er, at 75 procent af den papirpost, som ikke indeholder personfølsomme oplysninger, skal over på e-mail. - Vi skal ikke være papirløse, men når en styrelse i dag modtager et brev, scanner den det ind for at have en elektronisk kopi, og det er helt tosset, siger han. Direktør i Center For Digital Forvaltning, Simon Hansen, stemmer i. - Hvis en borger skal have boligydelse, skal han udfylde en seks siders blanket. Der laver han måske fejl, og inde på kommunen tjekker de oplysningerne. Så får han den retur, og det er det rene galimatias, for kommunen har alle oplysningerne. De mangler bare underskriften, siger han. - Hvis min digitale signatur er klistret på alle min blanketter, tager det kun 10 sekunder for personen i kommunen at sammenkøre alle mine oplysninger, hvor det før kunne tage en dag, siger han. Én blanket fra én borger giver ifølge Simon Hansen typisk otte blanketter internt i forvaltningen, så kommunerne mangler virkelig den elekroniske underskrift. Men de har den også snart, for efter mange år med betænkningstid har staten endelig sat en standard for teknologien. Aalborg Kommune har den derfor allerede klar i morgen, og Frederikshavn præsenterer sin om få uger. Derudover forventer otte andre nordjyske kommuner at have deres klar inden for det næste halve år. En digital signatur svarer simpelthen til en elektronisk underskrift og minder lidt om principperne i en netbank. Derfor kan man via nettet få adgang til alle sine fortrolige oplysninger, og man kan give myndighederne lov til at krydstjekke sine oplysninger. - Et klassisk eksempel er, at et ægtepar uden så mange penge bliver skilt, og kvinden får børnene. Den kvinde skal typisk i kontakt med ni forskellige myndigheder. Hun skal have tilskud til boligen og børnene, måske vil hun også uddannes og så videre. Det er helt knald i låget, at hun skal have kontakt med så mange, når man kunne lave en ”enlig mor-pakke”. Så langt er vi slet ikke kommet, men det er her, der er perspektiver, siger Simon Hansen. Madpakke-sedler Måske kunne Danmark allerede have nået hertil. Told og Skat er fuldt digitaliseret, så danskerne kan ordne selvangivelsen på deres hjemme-pc. - Told og Skat er interessant, for her er man inde og pille ved penge. Men det har fungeret i mange år, og det er det eneste sted i Europa, at det fungerer på den måde. Det viser, at hvis man vil det her, kan man, siger Simon Hansen. Men selv om skatten længe har været digitaliseret, er drømmen om eksempelvis en ”enlig mor-pakke” meget langt væk, og spørgsmålet er, hvornår ovenstående scenarium fra Silvan bliver virkelighed. - Det er tungt at få myndighederne til at arbejde sammen. Et par kommuner kan godt, men hvis der så kommer amt eller stat ind over, går det galt. Staten var i hvert fald tre år længere end nødvendigt om at få lavet den digitale signatur, og det er ikke embedsmændene, der har sovet. Det skyldes, at politikerne ikke har taget sig sammen, og måske har de været lidt bange for, at nu får vi et overvågningssamfund. Skattevæsenet er digitalt, men hvornår resten kommer med, må guderne vide, siger Simon Hansen.