Stat og kirke bør adskilles

PRÆSTER:Søndag 23.4. har Birthe Rønn Hornbech et interessant indlæg. Hun skriver, at såfremt præsterne ønsker at være almindelige funktionærer med ansættelses- og afskedigelsesregler som funktionærer, må politikerne da overveje at imødekomme ønskerne. B.R.H. skriver ligeledes, at det vil være nærliggende at imødekomme menighedsrådene og indføre regler om opsigelse af præster og ophævelser af tjenestemandsstillingerne. Det ligner trusler. For mig virker det som sort snak, idet statsminister Fogh utallige gange, især i den sidste tid har udtalt: ” I Danmark er stat og religion adskilt”. Det, som B.R.H. vil have indflydelse på, må således være en sag, der er det politiske system uvedkommende - stat og kirke er jo adskilt. Det burde være en sag for folkekirkens medlemmer og organer, dvs. menighedsrådene. Folkekirkens præster, provster, biskopper og andet personale er vel ansat og lønnet af folkekirken og ikke af staten. Eller er de? Sådan må det være, når statsminister Fogh ved enhver lejlighed hævder, at: ”I Danmark er stat og kirke adskilt”. Statsministerens udsagn virker mere end utroværdigt, ja, nærmest usandt, når det af Kirkeministeriets budgetter fremgår, at det er den danske stat, der betaler 40 pct. af præsternes løn og hele deres pension - 100 pct. af biskoppernes løn og hele deres pension + deres dyre jubilæer til ca, 80.000 kr.pr.stk. Den danske stat betaler også samtlige udgifter til folkekirken på Grønland og Færøerne. Når man kender disse forhold, forstår man bedre B.R.H.’s udtalelser om ophævelser af tjenestemandsstillinger og truslerne om slut med særlig ansættelsesstatus og særlig tryghed i ansættelsen - det er jo staten, der ansætter, betaler og bestemmer. Hvorfor er folkekirkens præster, provster, biskopper og andet personale ikke ansat af folkekirken, og hvorfor er det ikke folkekirkens medlemmer, der betaler for deres Kirke og dens forkyndelse? Det er i strid med menneskerettighederne, at man skal betale til en fagforening, som man ikke synes om. Det har EU-domstolen, der beskæftiger sig med menneskerettigheder besluttet. Denne retfærdige beslutning har Vorherres tjener i Skørping, Samuel Færgemand Mikkelsen, skrevet utallige indlæg om. Han er imod, at nogen skal betale til en forening, hvis idégrundlag man er imod. Det er ikke i strid med menneskerettighederne, at man skal betale til en kirke, hvis forkyndelse man ikke synes om eller tror på. Staten opkræver penge til udbredelse af folke/statskirkens budskab. Alle, der betaler skat, skal betale til Folkekirken: jøder, katolikker, muslimer, buddhister, metodister, baptister, Jehovas Vidner, adventister, pinsefolk, ateister, medlemmer og ikke-medlemmer, m.v. medvirker økonomisk til, at folkekirkens budskabs udbredes, hvad enten præsten taler til en fyldt kirke eller til tomme bænke. Det er ikke noget, pastor Færgemand Mikkelsen har skrevet meget om. Det er forståeligt, idet 100 pct. af denne pastor emeritus’ tjenestemandspension betales af ovennævnte grupper. Ca. 18 pct. af den danske befolkning har valgt folkekirken/statskirken fra - men betale skal de, også dem der evt. er medlem af en frikirke. I Grundlovens § 68 står: ”Ingen er pligtig at yde personlig bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end den, som er hans egen”. Statsminister Anders Fogh siger: ”I Danmark er stat og religion adskilt” og ”Der er for meget religion i det offentlige rum” Statsministerens udsagn: ”I Danmark er stat og religion adskilt” er ikke i overensstemmelse med sandheden. Det kan alle få bekræftet ved at kigge efter i Kirkeministeriets budgetter eller læse ministeriets hæfte: ”Een folkekirke - men tæt på”. Stat og kirke bør adskilles - lad dem, der vil benytte en kirke, betale det, det koster. En god liberal ordning.