Staten skal bytte god jord for landmænds dårlige

Politikerne har store forventninger til en ny jordfordelingsfond, som S længe har slået på tromme for.

Hvis en landmand har en våd og sjasket jord, der ligger ned til en å, hvor traktoren dårligt nok kan køre, skal han kunne få en bedre beliggende landbrugsjord i bytte af staten.

Det er idéen bag en ny jordfordelingsfond, som et politisk flertal bestående af regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er blevet enige om. Fonden er en del af en hjælpepakke til det tørkeramte landbrug.

Partierne har sat 150 millioner kroner af, så fonden frem til 2022 kan opkøbe eksempelvis landbrugsjord fra konkursboer og give det til landmænd i bytte for dårlige jorder.

Det forklarer Socialdemokratiets fødevareordfører, Simon Kollerup, der gennem længere tid har talt varm for forslaget.

- Hvis landmanden får lov at bytte sin dårlige jord ud med et bedre stykke landbrugsjord, får han en bedre driftsøkonomi, siger Kollerup.

- Samtidig kan det jordstykke, der ligger ned til åen, få lov at lade sig oversvømme, binde CO2 og være et levested for viber og lærker.

Også finansminister Kristian Jensen (V) høje forventninger til, hvad man kan opnå med jordfordeling.

- Vi tror på, at det er noget, der kommer til at betyde rigtig meget i forhold til at beskytte vores vandløb og beskytte vores natur, siger han.

- Idéen er jo, at man tager de sårbare jorder ud af den intensive produktion. Og i stedet bruger dem til eksempelvis græsning eller skovdyrkning.

- Ved at vi får en fond, der kan handle, får vi løbet skiftet jorderne ud, så man tager de mest sårbare jorder ud af produktion.

Det kan både hjælpe på udledningen af CO2 og ammoniak. Og samtidig hjælpe biodiversiteten, fremhæver Kristian Jensen.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, fremhæver, at det er den største satsning på omfordeling af jord, Danmark har forsøgt sig med.

- Vi tror på, at der kan være noget fornuft i, at jorden er fordelt lidt bedre ude lokalt, siger han.

- Hvis man kan bytte, uden at det har store omkostninger for den enkelte, kan det faktisk godt betyde en væsentligt bedre høst.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.