EMNER

Staten skal have garantbeviser

FARSØ:Når Sparekassen Farsø på onsdag holder ekstraordinært repræsentantskabsmøde, så sker det for at ændre vedtægterne, så man kan lukke staten ind som stor garant. Sparekassen Farsø skal ifølge bestyrelsesformand Søren Øgaard af med op mod 25 millioner kroner i betaling til staten for den garanti, der sikrer kundernes indestående. - Der er mulighed for at udvide garantikapitalen, så staten bliver garant i sparekassen og får en del af sin betaling i form af garantbeviser. Så er vi fri for at skulle op med kontanter, forklarer Søren Øgaard. Sparekassen har ellers vedtaget et loft på 50.000 kroner for garantbeviser for at undgå spekulation. - Grænsen ændres ikke. Vedtægtsændringen, som skal vedtages på onsdag, kommer kun til at gælde for staten, siger bestyrelsesformanden.