Staten står fast på gødningsreglerne

Dansk lovgivning er ikke i konflikt med EU, fastslår NaturErhvervstyrelsen i forbindelse med Bæredygtigt Landbrugs søgsmål

Vestre Landsret måtte indlede den omfattende sag Bæredygtigt Landbrug versus den danske stat med store traktorer og vrede landmænd opmarcheret udenfor. Men indenfor herskede god tone, rapporteres det. Foto: Bæredygtigt Landbrug

Vestre Landsret måtte indlede den omfattende sag Bæredygtigt Landbrug versus den danske stat med store traktorer og vrede landmænd opmarcheret udenfor. Men indenfor herskede god tone, rapporteres det. Foto: Bæredygtigt Landbrug

VIBORG:Grundlæggende kan hvert medlemsland i EU supplere med egne regler på kvælstofområdet, og den danske lovgivning på gødningsområdet er lovlig.

Det er den grundlæggende opfattelse fra statens side i den retssag, som foreningen Bæredygtigt Landsbrug har anlagt mod staten med henblik på at få kendt reguleringen af landbrugets kvælstof-anvendelse ugyldig.

- Vores regulering bidrager til opfyldelse af EU’s nitratdirektiv, så derfor mener vi selvfølgelig ikke, at reglerne er ulovlige. Allerede af den grund finder vi ikke, at der er noget grundlag for opsættende virkning, fastslår enhedschef Pernille Balslev-Erichsen, NaturErhvervstyrelsen, der i denne uge følger sagen i Vestre Landsret i Viborg.

I denne omgang behandler retten alene spørgsmålet om, hvorvidt de gældende kvælstofkvoter skal sættes ud af kraft, indtil den såkaldte hovedsag er afgjort.

Det er dén, der handler om, hvorvidt reguleringen overhovedet er lovlig i henhold til EU’s regler, og hvornår den kommer for retten, er endnu ikke fastlagt.

Et minimumsdirektiv

Fra Bæredygtigt Landbrugs side gøres gældende, at de danske regler er væsentligt hårdere end tilsvarende regler i udlandet.

- Men hensigten med reglerne er jo beskyttelse af vandmiljøet, og når det gælder regulering på miljøområdet, kan hvert land fastsætte regler, som på det enkelte sted bidrager bedst til at opfylde de krav, som EU sætter for vores miljø.

Det giver jo god mening al den stund, at landenes geografi og miljøtilstand er forskellig, fastslår Pernille Balslev-Erichsen.

Hendes eksempel:

- I Danmark drikker vi vores grundvand. Det er der ikke mange andre lande i Fællesskabet, der gør. Derfor har vi særligt fokus på vores grundvand i Danmark.

- Der kan altså fastsættes nationalt tilpassede regler på miljøområdet selvom det vil kunne gøres gældende, at det er konkurrenceforvridende?

- Ja. Nitratdirektivet er et minimumsdirektiv, og det indebærer, at det enkelte land kan supplere med national tilpasning af reglerne. Det er dét, hovedsagen drejer sig om, forklarer hun.

- Men selvom Vestre Landsret i denne uge alene skal tage stilling til spørgsmålet, om hovedsagen skal have opsættende virkning, er det klart, at det også bliver talt om reguleringens gyldighed på denne uges retsmøder. Man har jo fagvidner inde netop for at fortælle, hvad det her handler om, tilføjer Pernille Balslev-Erichsen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.