Operationer

Staten støtter sundhedsforsikringer KRITIK: Private forsikringer koster staten 240 millioner kroner i tabte skatteindtægter

KØBENHAVN:Hver gang en virksomhed vælger at give sine medarbejdere en sundhedsforsikring, så svarer det i princippet til, at staten skriver en chek ud til både den ansatte og til virksomheden. Det mener AE-rådet (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). - Et fradrag svarer i princippet til, at man giver et økonomisk tilskud. Men med sundhedsforsikringen er der bare ingen, der har styr på, hvor meget ordningen koster staten, siger en af rådets økonomer, Martin Windelin. Det passer nu ikke helt, siger man i Skatteministeriet: - Det er rigtigt, at der ikke findens nogen præcise opgørelser over, hvor stor en skatteindtægt vi går glip af. Vi vil ikke besvære folk med at oplyse noget, de ikke bliver beskattet af. Men vi laver hvert år et skøn på baggrund af tal, vi indhenter fra forsikringsbranchen, siger økonom Peter Foxman. Sidste år ville staten således have modtaget 240 millioner i skatter, hvis ikke sundhedsordningerne var fritaget for beskatning, lyder skønnet. Den indirekte millionstøtte er hovedårsagen til, at sundhedsforsikringerne overhovedet er så udbredte som de er, mener sundheds-økonom, Kjeld Møller Pedersen fra Syddansk Universitet: - Du siger vel ja tak, hvis din arbejdsgiver tilbyder dig en sundhedsforsikring, som ikke koster noget, og som ikke får nogen skattemæssigekonsekvenser for dig. For arbejdsgiveren er der også gode grund til at tilbyde forsikringen. - Det er et frynsegode, som kan bruges i konkurrencen om medarbejderne, og så er skatteyderne med til at betale den. Hver gang de bruger 100 kroner på en forsikring i stedet for at øge overskuddet, så slipper de for at betale selskabsskat af pengene, siger Kjeld Møller Pedersen. - Men det er tvivlsomt, om man ville tegne en forsikring, hvis man selv skulle betale den. Det vil man næppe, siger han. Af flere årsager mener han, at sundhedsforsikringerne ville have det svært, hvis der ikke var bundet en skattefordel i halen på dem. Forsikringen gælder kun, mens man er aktiv på arbejdsmarkedet, og mange af de skavanker, som man skal opereres for, indtræder typisk først, når man er gået på pension og ikke længere er dækket. Gennemsnitsalderen for folk, der får en ny hofte er for eksempel 70 år, og dem, der bliver opereret for grå stær er i snit 75 år. Ifølge Kjeld Møller Pedersen burde det heller ikke være fremmende for de private sundhedsforsikringer, at der ikke er så lange ventelister at springe over længere. - Forsikringen er blandt andet populær på grund de lange ventelister, der hører fortiden til. I dag er der behandlingsgaranti inden for to måneder, og fra 2007 bliver det kun en måned, siger den fynske sundhedsøkonom. Kjeld Møller Pedersen undrer sig over, at sundhedsforsikringerne er så udbredte, men han mener ikke, at de undergraver det danske sundhedssystem.