Staten taber penge

{ KØBENHAVN: Skatteministeriet ved ikke, hvad statskassen er gået glip af de seneste 10 år, fordi Frankrig og Spanien beskatter danske pensionisters private pensioner. Ministeriet kender heller ikke tabet, fordi Frankrig beskatter feriehuse, som ejes af danskere. Alligevel vurderer ministeriet, at statskassen taber stadig flere penge, fordi flere end før har private pensioner og køber franske feriehuse. Det oplyser skatteminister Kristian Jensen (V) i et svar til Folketingets skatteudvalg. Han har støtte fra alle partier til at opsige Danmarks dobbeltbeskatningsaftaler med Frankrig og Spanien, hvis vi ikke får lov at beskatte danske private pensioner, hvor pensionisternes har fået skattefradrag. Lovforslaget blev fremsat i efteråret, men forsinket af folketingsvalget. Når reglerne er trådt i kraft, regner statskassen med at tjene mindst 100 millioner kroner årligt./ritzau/