Staten tvinger dem på det sorte marked

Merete og Gitte Thiel føler sig nødsaget til at bryde loven, fordi de som så mange andre mennesker har en drøm om at få børn

: - Vi er ganske almindelige mennesker med samme ønsker som alle andre, siger Merete Thiel (tv). Sammen med hustruen Gitte Thiel er hun i gang med en ulovlig reagensglasbehandling hos en læge i København.
Foto: Jeanne Kornum

: - Vi er ganske almindelige mennesker med samme ønsker som alle andre, siger Merete Thiel (tv). Sammen med hustruen Gitte Thiel er hun i gang med en ulovlig reagensglasbehandling hos en læge i København. Foto: Jeanne Kornum

KØBENHAVN:Fam. Thiel står der med grøn skrift. De otte bogstaver på det lille hjemmelavede navneskilt fortæller bedre end alverdens ord, hvad det er, de to mennesker bag den hvide dør ønsker sig så inderligt. De vil gerne være tre eller fire, men for Merete og Gitte har det vist sig at være umådelig svært at få den drøm til at gå i opfyldelse. Sygdom er en del af forklaringen, men den danske lovgivning har bestemt heller ikke hjulpet de to kvinder med at udvide deres lille familie. Det lesbiske ægtepar har prøvet i to år nu, men selv om de unge kvinder med deres 27 og 31 år skulle have de bedste chancer for at blive gravide, er det endnu ikke lykkes. - Det har været mit ønske i 10 år. Det ville være forfærdeligt for mig at skulle leve et liv uden børn, og jeg vil gå hele vejen, for at det skal lykkes. Jeg føler mig som en mor. Jeg mangler bare en baby, siger Merete Thiel og ser på Gitte i sofaen ved siden af sig. Merete er den af de to, der indtil videre er gået mest igennem i bestræbelserne på at blive gravid. Til at starte med blev hun insemineret fem gange på en jordemoderklinik, men det viste sig, at hun havde en cyste i livmoderen, som umuliggjorde graviditet. - Jeg blev opereret, og da jeg vågnede op, fik jeg at vide, at jeg ville have svært ved at få børn, fortæller den 31-årige pædagog. Men hun nægtede at lade sig stoppe af sygdommen. - Jeg vil ikke kunne leve et godt liv uden at have gjort alt, hvad jeg kan for at blive gravid, siger hun med en stemme så fast som hendes blik. Det stod hurtigt klart, at en reagensglasbehandling var nødvendig, hvis Merete Thiel skulle blive gravid efter operationen, men parret opgav hurtigt den mulighed. Det er ulovligt for lesbiske at få foretaget behandlingen i Danmark, og de fik at vide, at det heller ikke lod sig gøre ad ulovlig kanaler her i landet. - Derfor prøvede vi i stedet at få Gitte insemineret to gange, men hun blev heller ikke gravid, fortæller Merete Thiel. Ulovlige metoder Velmenende venner har prøvet at overbevise dem om, at de kan få et godt liv uden børn. "I kan da bare få en hund", har de hørt mere end én gang. - Men det er en natulig drift at ville have børn, som jeg føler meget stærkt, forklarer Merete Thiel. Ved et tilfælde opdagede hun en dag, at det var lykkedes flere danske lesbiske par at blive gravide ved hjælp af reagensglasmetoden. I Danmark. De forhørte sig rundt om i miljøet, og blev ad den vej sat i forbindelse med en læge, som foretager de ulovlige reagensglasbehandlinger for lesbiske par. De kontaktede lægen, der tog godt imod deres henvendelse, og i dag er Merete Thiel i gang med den avancerede behandling et sted i København. De har betalt for tre forsøg. Hver gang gennemgår Merete Thiel en hormonbehandling, der øger hendes ægproduktion. Æggene suges ud og bliver befrugtet med sæd fra en anonym donor. To æg sættes op i livmoderen igen. Resten fryses ned. - Vi har brugt et forsøg, uden jeg er blevet gravid, men vi har fået at vide, at 70 procent bliver gravide i løbet af tre forsøg, fortæller Merete. Hun er lige begyndt på et nyt arbejde og vil derfor vente en tid med andet og tredje forsøg. Paret er kede af, at de skal bryde loven for at opfylde drømmen om at blive forældre, men ser ingen anden udvej. - Vi ville helst have gjort det på ærlig vis, og det ville hjælpe os kolossalt meget at vide, at vores barn var "lovligt". Som det foregår nu, svarer det barn, vi vil få, til det man i gamle dage kaldte en horeunge. Er vi virkelig ikke kommet videre? spørger Gitte Thiel. Andenrangs-borgere Ægteparet køber ikke argumenterne imod at lade lesbiske få børn. - De siger, at et barn har brug for en mor og en far. Men masser af børn vokser op uden deres far. Politikerne må jo mene, at en enlig mor er bedre end et lesbisk par, siger Merete Thiel fra kanten af sofaen. Heller ikke de religiøse argumenter om, at det er guds vilje, og at mennesket fra naturens side er skabt til at være sammen som kvinde og mand, giver de meget for. - Biblens vigtigste budskab er vel næstekærlighed, siger Gitte Thiel. Hun mener ikke at de politikere, der bruger religion som argument, selv efterlever dét bud. De to kvinder har nu brugt over 90.000 kroner for at blive gravide, og er endt på det sorte marked for reagensglasbehandling. Det gør ondt. Ikke kun økonomisk. - Hvorfor har andre mennesker ret til at få hjælp, når vi ikke har, spørger Gitte Thiel. - Vi er gjort til andenrangsborgere. Det er som om, de tror, de kan forbyde det, og så sker det ikke, men lesbiske får jo børn alligevel, fortsætter hun. Det unge par er fast besluttte på at fortsætte på trods af den modstand, de møder fra samfundet. - Hvis jeg giver op, skal det ikke være fordi andre bestemmer, at jeg ikke skal have lov, men fordi vi ikke orker mere, siger Merete Thiel. De to kvinder glæder sig over, at ikke alle deler den fremherskende politiske opfattelse. - Det er heldigt for os, at der er folk, der vil hjælpe os, og at der findes en læge, der tør sætte noget på spil, for det vedkommende tror på, siger Gitte Thiel.