Kirkepolitik

Statens kirke - eller folkets

Ægteskabet knirker mellem staten og kirken. Er løsningen en skilsmisse eller blot parterapi?

SVERIGE:Svenske præster har hverken en kirkeminister at slås med eller for den sags skyld en regering, som frit kan pålægge dem ansættelsesstop. I år 2000 gennemgik Sverige årets nok mest populære og omtalte skilsmisse, hvor kirken løsrev sig markant fra statens favntag, både administrativt og lovgivningsmæssigt, og kirkeministeriet blev nedlagt. - Det er meget positivt, blandt andet betyder det, at kirken i dag selv vælger sine biskopper, og det er tydeligere for folk at se, hvilke penge, der går til kirken, og om man har lyst til at betale, siger Anders Jarlert, professor i kirkehistorie på Lunds Universitet. Anders Jarlert ser gerne, at Sverige går endnu videre og fjerner den sidste rest af politisk indflydelse på kirken. Og han kalder det uundgåeligt, at der opstår spændinger, når man som i Danmark har "verdens mest gennemført statslige kirke" samtidig med, at der er vokset stærke menighedsråd op nedefra. Den seneste tids knas i ægteskabet mellem kirken og den danske stat, alias regeringen, er da foreløbigt også mundet ud i et krav fra de kirkelige kredse om løsere bånd til staten. Alligevel mener biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, ikke, at Danmark skal gå lige så radikalt til værks som Sverige. - Det er meget vigtigt at fastholde den fælles folkekirke også med den forbindelse til staten, som grundloven siger. Det sikrer en rummelighed og at folkekirken ikke falder fra hinanden. Vi har ikke en kultur for selvstyre i folkekirken. Det skal vi først have opbygget. Han bakkes op af lektor i offentlig ret på Roskilde Universitetscenter, Lisbet Christoffersen. - Det ville kræve en grundlovsændring, som jeg principielt er imod, hvis den danske kirke skal separeres fra lovgivningen. Lige nu er det vigtigst at tage det skridt, som passer til den situation, vi står i, og det er at få afklaret den udøvende magt, siger Lisbet Christoffersen. Ligesom professor Jarlert, mener hun, at den danske kirke administreres med klare enevældige træk. Eksempelvis blev nyheden om ansættelsesstoppet i kirken sendt rundt i et cirkulære, som signalerer, at ministeriet har beslutningskompetencen. - Dermed kommer statskirkeligheden for alvor til syne. Folkekirkens medlemmer betaler godt nok 60 procent af præsternes løn, men de er ikke taget med på råd, og det kan ikke undgå at støde nogle. Man glemmer helt, at grundloven taler om en folkekirke, ikke en statskirke, understreger Lisbet Christoffersen. En adskillelse af kirke og stat ser hun ikke som et godt alternativ. - Danskerne opfatter mange af disse institutioner som fælles, og ønsker ikke at skille dem fra andre fælles institutioner. Men der er nok mange, som ønsker, at det var knap så enevældigt, siger Lisbet Christoffersen. Hun bifalder derfor tanken om at indføre et system, hvor beslutningskompetencen bliver lagt mere ud til folkevalgte repræsentanter for kirken, så vi lever op til grundlovens ord om en folkekirke.