Lokalpolitik

Stationsbygning solgt

Er som en af flere kommunale bygninger nu solgt ved tilbudsgivning

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bygningen Bredgade 18 i Nørager er godt 100 år gammel og fungerede frem til den forrige kommunalreform som kæmnerkontor og kæmnerbolig. Arkivfoto: Grete Dahl

NØRAGER:Byrådet har netop sagt ja til at acceptere et købstilbud på den gamle nedlagte stationsbygning i Jernbanegade i Nørager. Den har siden efteråret sammen med tre andre kommunale bygninger i den gamle Nørager Kommune været i offentlig udbud via en lokal ejendomsmæglervirksomhed i Nørager, De Lokale Mæglere. Her havde alle interesserede mulighed for at komme med et købstilbud inden for en given tilbudsfrist, hvilket adskillige har benytte sig af. Skønnet salgspris i annonce De tre andre bygninger er på adressen Vestergade 7 og Bredgade 18 i Nørager samt på Kærvej 5-7 i Haverslev. På nær Vestergade 7 i Nørager har byrådet på det lukkede møde også accepteret købstilbuddet på ejendommen på Bredgade 18 samt Kærvej 5-7. I annoncen fra den lokale ejendomsmæglervirksomhed var der angivet en skønnet pris på henholdsvis 500.000 for Vestergade 7, 700.000 for Bredgade 18 og 1 mio. for Kærvej 5-7 i Haverslev. Beslutning i økonomiudvalget Udbuddet af de i dag overflødige kommunale bygninger er sket med baggrund i en tidligere beslutning i økonomiudvalget. Visse bud, blandt andet på Vestergade 7 i Nørager, var ikke acceptabel for byrådets medlemmer. Af samme grund blev det besluttet at udbyde den og andre overflødige kommunale bygninger rundt i Rebild Kommune igen på et senere tidspunkt.