Glenstrup

Stationsfest et tilløbsstykke

Mange af de 500 besøgende ønskede en tur med veterandamptog

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Klub­for­mand Lars Flem­ming Jen­sen til høj­re gi­ver de sid­ste in­struk­ser på per­ro­nen før tog­af­gang.

HANDEST:Efter at have været lukket og ude af brug siden 1966 ved privatbanens nedlæggelse fik stationsbygningen i Handest i går atter en aktiv rolle, nemlig for den nuværende veteranjernbaneklub. - Egentligt overtog vi bygningen i fjor efter at den tidligere driftsbestyrer flyttede på plejehjem. Vi tog den rigtig i brug ved sæsonstarten 4. juli i år og kæder indvielsen i dag sammen med klubbens 40 års jubilæum, fortæller Lars Flemming Jensen, formand for veteranjernbaneklubben de sidste 11 år. De officielle taler fra morgenstunden blev foretaget af tidligere amtsborgmester Ib Frederiksen, borgmester Erik Kirkegård Mikkelsen, Mariager, og kommende borgmester for Mariagerfjord, H.C. Maarup. Masser af besøgende Sidst på eftermiddagen kunne både Lars Flemming Jensen og Benny Hansen, formand for Landsbyrådet for Handest-Glenstrup-Holmgaard, som fælles festarrangører se tilbage på en yderst velbesøgt stationsfest. - Vi har ikke en nøjagtig oversigt, men antallet ligger nok på knap 500. En stor del af dem har også ønsket at komme en tur med vores veterandamplokomotiv til Mariager og retur, pointerer Lars Flemming Jensen. Størsteparten af gæsterne er efter hans vurdering lokale borgere i alle aldre, og det var også planlagt. - Landsbyrådet har nemlig arrangeret en lille byfest her i Handest som en del af stationsfesten, og det foregår alt sammen på sportspladen, tilføjer han. I den gamle stationsbygning fra 1927 kunne gæsterne i ventetiden for togafgang se en udstilling af gammelt arkivmateriale, der fortalte om den sidst anlagte privatbane i landet, Mariager-Handest, venligst udlånt af lokalhistoriske arkiv.