EMNER

Statsadvokat: Det er ikke et cirkulært mærke

Elsemette Cassøe afviser fortsat at svare på konkrete kritiske spørgsmål og henviser til redegørelse.

Disse skader på Jens Arnes håndled tyder ikke på, at han blev lagt i såkaldt fikseret benlås af betjentene, skriver statsadvokat Elsemette Cassøe i sin redegørelse.

Disse skader på Jens Arnes håndled tyder ikke på, at han blev lagt i såkaldt fikseret benlås af betjentene, skriver statsadvokat Elsemette Cassøe i sin redegørelse.

Statsadvokat Elsemette Cassøe erkender nu, at hun måske har formuleret sig uheldigt om de cirkulære mærker om Jens Arne Ørskovs håndled i den seneste redegørelse for sagen. Når hun bruger udtrykket cirkulært mærke, mener hun ikke et mærke, som det på Jens Arne Ørskovs håndled, men et mærke hele vejen rundt om håndleddet. - Når vi bruger bemærkningen, at der ikke fandtes cirkulære mærker, så har vi brugt det i den betydning, at der ikke var mærker hele vejen rundt om håndleddet, og det var der ikke. Men jeg må da medgive, at dagen i dag (mandag, red.) har vist, at den bemærkning kunne misforstås. Derfor kunne vi måske have udtrykt os mere præcist, så hvis der havde været anvendt fikseret benlås, så ville man forvente mærker på begge håndled, der indikerede et kraftigt træk i håndjernene, siger Elsemette Cassøe. Kan du prøve at forklare, hvorfor der skal være mærker hele vejen rundt om en persons håndled for at antage, at de kan være opstået efter et pres i en fikseret benlås? - Det er det, jeg siger, at havde vi udtrykt os mere præcist, havde vi skrevet, at man ville have forventet mærker på begge håndled efter et træk i håndjernene. Men derudover skal jeg nu afgive en redegørelse til Rigsadvokaten og til Justitsministeriet, som indeholder alle de her detaljer, og som forklarer, hvad vi mente med den bemærkning. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende tirsdag.