Lokalpolitik

Statsforvaltningen skal se på gadelyssag

Opdateret kl. 15.45 Borgmester Anny Winther (V) vil have endnu et møde med gadelysforening inden byrådsmødet næste torsdag.

Anny Winther vil mødes med Skørping Gadelysforening endnu en gang efter foreninges udmelding om, at klage til Statsforvaltningen trods aftale.  Arkivfoto: Michael Koch

Anny Winther vil mødes med Skørping Gadelysforening endnu en gang efter foreninges udmelding om, at klage til Statsforvaltningen trods aftale. Arkivfoto: Michael Koch

Skørping Gadelysforening vil have Statsforvaltningen for Nordjylland til at se på det rimelige i, at Rebild Kommune har sat værdien af gadelysanlægget i byen til 0 kroner. Borgmester Anny Winther (V) mener, at Skørping Gadelysforening løber fra de aftaler, der bliver lavet på møderne mellem parterne. - Der er simpelthen uoverensstemmelser mellem det foreningen siger, når vi mødes og det, vi senere modtager i breve, siger borgmesteren. Hun vil indkalde Skørping Gadelysforening til endnu et møde, inden byrådet træder sammen torsdag i næste uge. Og denne gang skal hele økonomiudvalget med til mødet. - Jeg har det ikke godt med at referere, hvad vi har talt om, og så står det alligevel ikke til trone. Det kan jeg simpelthen ikke leve med, siger Anny Winther. Parterne er ellers enige om betingelserne i en aftale, der skal overdrage gadelyset til kommunens gadelysselskab. Men Skørping Gadelysforening har valgt at bringe sagen for Statsforvaltningen for Nordjylland, fordi foreningen mener, at kommunen forskelsbehandler gadelysforeningerne i forbindelse med overdragelserne. - Vi mener stadigvæk, at der er tale om forskelsbehandling, når politikerne gerne vil overtage gæld fra nogle foreninger, men ikke betale for aktiverne i en anden. Derfor vil vi nu bede Statsforvalningen om at se på sagen, siger gadelysformand Jørgen E. Paulsen. - Vi har hele tiden forbeholdt os retten til at klage over det aspekt i sagen, så det kan ikke overraske borgmesteren, siger Jørgen E. Paulsen Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende fredag.