Statslige arbejdspladser flytter ind på kasernen

Både Statens Administration og Hærens Personalestyrelse flytter ind på kasernen i Hjørring

Michael Strandfelt
De nye statsansatte i Hjørring flytter ind på Hjørring Kaserne, som i forvejen huser Fosvarets Regnskabstyrelse.
Hjørring 1. oktober 2015 15:54

HJØRRING: Regeringen offentliggjorde torsdag at 257 offentlige arbejdspladser skal flyttes til Hjørring, og de skal alle sammen placeres i hærens lokaler i Hjørring. Der er tale om 31 arbejdspladser i Forsvarets Personalestyrelse samt 226 arbejdspladser i Statens Administration, der altså alle flytter ind på Hjørring kaserne. Det fortæller borgmester Arne Boelt.

Udflytningen af arbejdspladserne skyldes i følge borgmesteren, at der er tale om afdelinger, som kan arbejde sammen med hærens regnskabsstyrelse, som de altså kommer til at flytte ind sammen med.

- Jeg er sikker på, at det har været vigtigt at finde nogle steder, hvor udflytningen gav mening, så det ikke kun var for arbejdspladsernes skyld, men at det også letter samarbejdet, siger Arne Boelt

Statens Administration står blandt andet for administrationen af offentlige lønninger, og de giver derfor mening at flytte sammen med hæren afdelinger for lønning og administration. De nye ansatte kommer til at have arbejdsplads i de lokaler Hærens Materielkommando forlod, da de i 2005 blev flyttet til Ballerup.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...