Statsmedie: Syrisk forsvar afværger israelske luftangreb

Israelske kampfly angreb kort efter midnat militære mål i Golanhøjderne, oplyser syrisk nyhedsbureau.

12. juli 2018 01:34

Det syriske luftforsvar har natten til torsdag afværget israelske luftangreb mod militære positioner i Quneitra-provinsen.

Det oplyser det syriske nyhedsbureau Sana.

Israelske kampfly angreb et område ved byen Hader, der ligger ved frontlinjen i de israelskkontrollerede Golanhøjder.

Angrebet forårsagede kun materielle skader, oplyser det syriske militær.

Det israelske militær har endnu ikke kommenteret angrebet.

I Israel vokser bekymringerne over ærkefjenden Irans voksende tilstedeværelse i Syrien.

Det israelske militær har angrebet adskillige iranske positioner i Syrien den seneste tid.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, forsikrede onsdag Ruslands præsident, Vladimir Putin, om, at Israel ikke vil forsøge at vælte Syriens præsident, Bashar al-Assad.

Han understregede dog, at Putin bør opfordre Iran til at trække sine styrker ud af Syrien, oplyser en talsmand for Netanyahu.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...