EMNER

Statsministeren tager borgernes dagsorden med til EU-topmøde

Tilliden til de folkevalgtes arbejde og intentioner i EU ligger på et lille sted, og det har ved flere lejligheder vist sig, at der er milevid forskel på, hvad på den ene side borgerne og på den anden side politikerne vil med EU. Folketinget var bange for, at det samme skulle ske ved den planlagte folkeafstemning om EU’s forfatningstraktat i september sidste år. Derfor blev den aflyst, da både franskmændene og hollænderne havde sagt nej tak. - Vi har erfaring for, at danskerne kunne træffe at sige det samme som hollænderne og franskmændene. Derfor var det en kærkommen lejlighed med tænkepausen, fortæller Folketingets formand, Christian Mejdahl (V). På den baggrund afsatte Folketinget sidste sommer 16 millioner kroner – altså omkring 3 kroner per borger – til en omfattende offentlig debat, som netop nu er gået ind i sin slutspurt. Det hele skal munde ud i en grundig rapport om borgernes holdninger, som statsministeren tager med sig til EU-topmøde i juni. - Der er han så på den måde klædt godt på til at fortælle de andre stats- og regeringsledere, hvordan stemningen er i Danmark, siger Christian Mejdahl. - Og der kan måske oven i købet være gode idéer, til hvordan vi kommer videre, for tænkepausen stopper jo ikke her, lyder det fra formanden. Han er indstillet på, at resultaterne af det seneste års debat kan betyde, at der skal ændres på den danske linie i EU. - Det er ikke sikkert, at EU’s fremtid skal være, som traktaten foreskriver. Derfor er det vigtigt at få nogle tilkendegivelser om, hvad vi ønsker, at EU skal – både hvad angår grænser og opgaver. Nogle ting vil bekræfte os i, hvad vi ved i forvejen. Andet vil gøre os opmærksomme på, at der er brug for nogle korrektioner, siger Mejdahl. Snak om EU Hvilke korrektioner borgerne ønsker, ligger ikke klart endnu, men et borgermøde på NORDJYSKE Medier 13. marts gav en pejling på holdningen her i landsdelen. 130 mennesker var samlet til debat, og mere end halvdelen fokuserede på, at den vigtigste opgave for EU var at få unionen gjort mere åben og demokratisk. Den kritik tager Christian Mejdahl til sig. Han mener, at Folketingets medlemmer skal vise større interesse for at snakke om EU i dagligdagen. - Hver gang vi kommer rundt til møder – og det gør vi jo hele tiden – skal vi huske at gøre opmærksom på, hvordan EU spiller ind i alle de ting, vi beskæftiger os med til daglig. Det kan være en medvirkende årsag til, at folk vil ændre holdning til, at der er et demokratisk underskud, siger de folkevalgtes formand, Christian Mejdahl. Og Folketinget skal ikke bare arbejde mere offensivt i forhold til borgerne på den her front. Folketinget skal også hurtigere ud af starthullerne. - Vi skal tidligere ind i EU-sagerne. Allerede når forslagene kommer ind i Kommissionen, skal vi i gang. Det nytter ikke noget, hvis sådan en proces omkring et forslag varer et halvt år, og vi så først kommer ind i den de sidste to uger. Christian Mejdahl understreger dog, at den proces er i gang. - Men vi skal videre, siger han. Beslutninger tilbage Når det gælder EU’s fremtid og den forfatningstraktat, der eventuelt skal vedtages på et tidspunkt, så er Christian Mejdahl åben for at fjerne nogle opgaver fra EU. Områder som for eksempel terror og det frie marked, mener han stadig skal ligge hos EU, men det, der kan løses nationalt, skal løses nationalt. - Jeg har ikke lige nogle konkrete eksempler her og nu, men det er så også noget af det, man kunne forestille sig, at der kommer ud af den her debat, vi har haft. - Vi ved jo, at det tit irriterer folk - at de siger, at ”det er også, fordi EU bestemmer, og det er ikke hensigtsmæssigt.” Og så kunne man godt forestille sig, at der kom nogle ting i den her forbindelse, hvor folk siger: ”Prøv lige, om I kan få det ordnet på en anden måde.” Og det må vi så se på, lyder det fra Christian Mejdahl.