Statsstøtte til ateister

Socialdemokratiet ønsker statsstøtte til al slags overtro. Hvornår er det blevet statens opgave? Folketinget skal i sine beslutningsprocesser alene forholde sig til den viden, der foreligger om en konkret sag, og en sådan viden kan ikke fremskaffes om menneskers eventuelle tro, udover at man kan forholde sig til de overordentlig mange kendsgerninger om Bibelen som et falsum. Og hvorfor skal mennesker uden tro på en ikke-eksisterende gud via skattebilletten støtte andres selvsuggererende, åndelige indfald? I fald forslaget vedtages bør også danske ateisters organisation have statsstøtte, hvis grundlovens ord om at alle anskuelser skal nyde fremme skal have nogen som helst mening. Martin Elmer forfatter, Avenida Carlota Alessandri 131 Edificio El Rocio apto. A y B Torremolinos, Spanien Berg@jjpco.com