Færdselsforseelser

Status på borgerpanelets forslag

1. Alle nordjyske virksomheder bør udforme en alkoholpolitik Sprit af vejens borgerpanel har lavet et forslag til, hvordan en alkoholpolitik bør se ud. Panelet opfordrer alle virksomheder til at indføre alkoholpolitikken og bruge den aktivt for at undgå, at medarbejdere kører spritkørsel i og efter arbejdstiden. Ingen virksomheder har endnu henvendt sig for at gøre brug af alkoholpolitikken, men borgerpanelet og NORDJYSKE Medier hører stadig gerne fra interesserede. 2. Stikprøvekontroller ved de nordjyske virksomheder Politiet fortæller, at de allerede laver kontroller uden for virksomheder ved fyraften, men betjentene kan ikke stille sig lige uden for porten, for de vil ikke udpege konkrete virksomheder. 3. Skytsengleordning for modne kvinder Gennem lobbyarbejde forsøger panelet at overbevise politikere og embedsmænd om, at skytsenglekampagnen skal fortsætte og udvides til de voksne kvinder. Nordjyllands Amt, der hidtil har stået for trafikkampagner, kan ikke nå at udvide skytsengleordningen, inden amtet nedlægges ved årets udgang. Til gengæld kører Nordjyllands Amt i 2006 en anden spritkampagne, der er rettet mod netop de midaldrende bilister. 4. Forældrenetværk Panelet opfordrer forældre i Nordjylland til at danne netværk, der sørger for, at de unge kommer sikkert hjem fra fester og byture. På www.spritafvejen.dk kan du søge efter et netværk i nærheden af dig. 5. Streamere til bilen Omkring 400 nordjyder kører allerede rundt med Sprit af vejen-klistermærker i bagruden af deres bil for at vise sine medtrafikanter, at de ikke kører spritkørsel - og heller ikke accepterer, at andre gør det. Hele januar måned har NORDJYSKE Medier distribueret de såkaldte streamere, mens klistermærkerne fremover kan hentes i de nordjyske synshaller. 6. Korps af foredragsholdere For at forebygge spritkørsel vil panelet samle et korps af frivillige, som selv har oplevet de tragiske konsekvenser af at køre med sprit i blodet. Foredragsholderne skal besøge folkeskoler og køreskoler. Hvis du er kommet til skade i en spritulykke eller har oplevet at skade andre, opfordrer panelet dig til at melde dig som foredragsholder. Kontakt borgerpanelet Panelet vil gere høre fra alle, som har lyst til at afprøve et eller flere af deres forslag for at høre, hvordan det går med dem. } NORDJYSKE Medier, Langagervej 1, 9220 Aalborg Øst, mrk.: "Sprit af vejen" } Tlf. 22 49 12 41 } spritafvejen@nordjyske.dk