EMNER

Status på vandsagen i Frederikshavn

VAND:Efter at Venstre og Socialdemokraterne nu i fællesskab har stemt nye vandtakster igennem i byrådet, kan det være på sin plads at gøre status på en meget besynderlig sag. Sagen om de nye vandtakster kan anskues fra tre vinkler: Er den gennemført demokratisk, er taksterne retfærdige, og lever beslutningen op til Frederikshavns forhåbninger om at blive en grøn by? Svaret er på alle tre områder NEJ! 1. Den normale, demokratiske beslutningsproces i det politiske system er, at politikerne beder embedsværket om at komme med et udspil, som efterfølgende behandles i det politiske udvalg. Dernæst sendes forslaget til høring hos interessenterne, hvorefter det 2. behandles i udvalget, der træffer en beslutning. I vandsagen har Venstre og Socialdemokraterne vendt tingene på hovedet. De har bedt nogle af interessenterne (landbrug, industrien og boligforeningerne) om at komme med et forslag til politikerne. Bemærk, at ikke alle interessenter er til stede. Alle vandforbrugere, som ikke er landmænd, industrier eller lejere, har ikke været haft mulighed for at få deres indflydelse gjort gældende. Dybt udemokratisk! 2. De nye vandtakster er dybt uretfærdige, fordi Venstre og Socialdemokraterne gennem nogle finurlige rabatordninger har skævvredet taksterne, så jo mere vand, man forbruger, desto billigere bliver kubikmeterprisen. Afhængigt af, om man bor i Sæby eller Fr.havn, eller om man er ejer eller lejer, skal man betale forskellige priser. Dybt uretfærdigt! 3. Hvis Venstre og Socialdemokraterne skal til miljøeksamen i bestræbelserne på at gøre Fr.havn til en grøn energi ¿og ressourceby , ville de to partier dumpe med et brag. Sjældent har en beslutning været i så eklatant modstrid med et ønske om at være grøn som den, de to store partier har nu vedtaget. Beslutningen lægger op til, at jo mere vand man bruger, jo billigere bliver det pr. kubikmeter, og de to store partier opfordrer direkte boligforeninger, der har optrådt ansvarligt og miljørigtigt ved at indføre måler hos den enkelte husstand, til at pille dem ned, så de kan få mængderabat - med det resultat, at så kommer de øvrige vandforbrugere til at betale endnu mere, fordi der skal et på forhånd fastlagt beløb ind til at drive vandforsyningen. Hver gang en forbruger får rabat , skal en anden betale. At Venstre og Socialdemokraterne i den grad opfordrer boligforeningerne til at optræde ressourcemæssigt uansvarligt er næsten det mest pinlige og deprimerende ved deres politik, som dermed bliver sort som kul. Hvad bliver det næste? Kan Venstre og Socialdemokraterne forestille sig, at man også fjerner el-målerne og varmemålerne fra de enkelte lejligheder og gør afregningen kollektiv? Om Venstres og Socialdemokraternes besynderlige vandpolitik er lovlig, er en helt anden sag. Vi venter spændt på, hvad Tilsynet siger om det aspekt.