EMNER

Stauder på sten

Nogle stauder er meget hårdføre og egnet til al slags jord

Staudebedet har nu taget form. Varme og væde får planterne til at skyde som raketter, og blomster til at folde sig ud. Kommer der en lang periode med megen sol og varme ved alle, der har stauder, dog, at der også er stor risiko for, at det der pludselig kom, og gjorde haven smuk, lige så pludselig kan blive svedet af. Men der er stauder, hvor vand ikke har den store betydning. De lever næsten som på en sten. Navnet Sendum siger måske ikke så meget, men stenurt eller stenurtsplanter lyder måske mere bekendt. Sendum der er det latinske navn for stenurt er en gruppe stauder, som man må have i sin have, og den behøver ikke nødvendigvis at blive plantet i et stenbed. Den trives nøjagtig lige så godt i et ganske almindeligt staudebed, ja selv på en knastør jord fuld af sol. Der findes mange forskellige planter i familien. Den mest kendte er måske Sankt. Hans urt. Nogle af familiens medlemmer er høje, andre danner tuer, og andre næsten kryber hen ad jorden. Nogle er stedsegrønne, mens andre visner, men trods deres vissen tilstand, står de ofte som tørrede dekorationer. Typisk for alle er, at de blomstrer med fantastiske smukke små stjerneformede blomster. På afstand oplever man blomsterne som en stor blomst, men kommer man tæt på, kan man se, at der er flere hundrede blomster sammensat i en kurv. Bierne elsker dem, fordi de også er fyldt med nektar og måske også, fordi de både blomstrer tidligt og sent. Når plantearten er så nem at have med at gøre, skyldes det dens tykke blade. Bladene kan indeholde store mængder af vand og næring, som kan gemmes, når der er behov for det. Det er med andre ord en plante, man roligt kan overlade til sig selv, mens man er på ferie. Den ved godt, at vejrguder ikke lige er til at stole på. Hvert art er egnet til forskellige formål. De krybende arter er meget velegnet til bunddækkeplanter, der skal holde ukrudt ude. En af disse Sendum Purpureum er stedsegrøn, og kan minde lidt om små klaser af husløg. Sendum cauticola får smukke mørkerøde blomster og Sendum kamtschatium får gule blomster. Lidt mere fylde i højden giver Sendum telephium "Herbstfreude" og Sendum spectabile `Brilliant. De blomstrer hele sommeren, og er kraftige planter, der også er meget velegnet i en krukke eller en altankasse. Den gode kendte Skt. Hans urt, Sendum telephium findes faktisk i naturen som vild plante. Den plante vi har i haven er en krydsning, hvor den vilde art indgår. Arten står med smukke dekorative grønne blomsterknopper tidligt på sommeren og blomstrer først sent på sommeren. Navnet Skt. Hans skyldes, at man Skt. Hans aften skar plantens stængler i stykker og stak stykkerne op i loftbjælken. Et for hvert medlem i familien. Næste morgen kunne man aflæse på rodstykket, hvordan det ville gå det enkelte familiemedlem. Jo mere spændstigt stykket var dagen efter, jo bedre ville det gå og omvendt var stængelstykket indtørret, varslede det ilde. Så navnet har altså ikke noget med blomstringstiden at gøre.