EMNER

Stavad klager over Anders Fogh

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt sig ud med socialdemokraten Ole Stavad. Den tidligere skatteminister er sur, fordi statsministeren ikke vil svare på spørgsmål om konsekvenserne af kommunal- og udligningsreformen.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt sig ud med socialdemokraten Ole Stavad. Den tidligere skatteminister er sur, fordi statsministeren ikke vil svare på spørgsmål om konsekvenserne af kommunal- og udligningsreformen. I stedet henviser Anders Fogh Rasmussen til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Derfor har Ole Stavad nu klaget til folketingsformand Chr. Mejdahl (V). Arkivfoto: Hans Ravn

Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har lagt sig ud med socialdemokraten Ole Stavad. Den tidligere skatteminister er sur, fordi statsministeren ikke vil svare på spørgsmål om konsekvenserne af kommunal- og udligningsreformen. I stedet henviser Anders Fogh Rasmussen til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Derfor har Ole Stavad nu klaget til folketingsformand Chr. Mejdahl (V). Arkivfoto: Hans Ravn

I stedet henviser Anders Fogh Rasmussen til indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Derfor har Ole Stavad nu klaget til folketingsformand Chr. Mejdahl (V).Ole Stavad tolker Anders Foghs afvisning, som om statsministeren søger at undgå at blive gjort ansvarlig for, at en række kommuner i efteråret har fået huller i næste års budget. Det har de fået, fordi økonomien har udviklet sig anderledes, end Lars Løkke Rasmussen forudsagde, da Folketinget i forsommeren vedtog en ny udgave af det system, der udligner forskellene mellem rige og fattige kommuner. En række kommuner, der regnede med en økonomisk gevinst, har i stedet tabt penge. På den baggrund mener Ole Stavad, at regeringen oplyste falske tal i bilagene til den lov, der blev vedtaget før sommerferien. Det afviste Lars Løkke Rasmussen i Folketingets spørgetid i sidste uge. Han sagde, at tallene var rigtige nok, men at de var udregnet på baggrund af oplysninger fra 2005, og at den økonomiske udvikling i kommunerne sidenhen har medført, at de tal, som kommmunerne nu kender, ser anderledes ud. Ole Stavad var ikke tilfreds med svaret og forsøgte i åbningsdebatten at få statsministeren til at forholde sig til sagen. Det ville statsministeren ikke, og han har siden også afvist at svare på to formelle spørgsmål fra Ole Stavad, men i stedet henvist til indenrigsministeren. Det har fået Ole Stavad til at miste tålmodigheden. Det giver ikke mening at gentage spørgsmålene til indenrigsministeren, mener han, og derfor påpeger han over for Chr. Mejdahl, at hans eneste mulighed for at kontrollere regeringen er at bede statsministeren forholde sig til de taleksempler, der viste sig at falde anderledes ud. Det er uacceptabelt, at statsministeren ikke vil svare, anfører Ole Stavad i sin klage til Folketingets formand. - På den baggrund vil jeg i første omgang være glad for dine kommentarer til det forløb, som jeg her har oplevet, inden jeg foretager mig yderligere, skriver han. /ritzau/