Stavefejl sendte mand i fængsel

Fyret teamleder forsøgte at fuske sig til gyldent håndtryk - men stavede chefens navn forkert

Arkivfoto

Arkivfoto

ODSHERRED:En tidligere teamleder i Odsherred Kommune forsøgte sidste år at sikre sig en fratrædelsesgodtgørelse på 530.000 kr. efter to måneders arbejde og en fyring.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt torsdag.

Men dokumenterne havde han forfalsket, og særligt en stavefejl i chefens mellemnavn overbeviste Retten i Holbæk om hans skyld, og den takserede det til et års fængsel, de ni måneder blev dog gjort betinget, samt 150 timers samfundstjeneste.

Den dømte nægtede sig skyldig og siger til dagbladet Nordvestnyt, at han er overbevist om, at hans fyring var begrundet i usaglige og politiske hensyn, fordi han i 2009 havde skrevet et læserbrev, der kritiserede en nuværende udvalgsformand.

Efter dommen udbad han sig betænkningstid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.