Motionsidræt

Steen Bjørn stopper som JIFs formand

Men han fortsætter med idrætsfritter og nyt trænings- og motionscenter

Steen Bjørn Pedersen ved indvielsen af det nye klubhus i 2000. Arkivfoto: Martin Damgård

Steen Bjørn Pedersen ved indvielsen af det nye klubhus i 2000. Arkivfoto: Martin Damgård

PANDRUP:Fodboldklubben Jetsmark IF skal finde en ny formand. Steen Bjørn Pedersen, formand gennem otte år, stopper ved den næste generalforsamling i februar. Men det indebærer ikke et farvel til klubben. - Jeg stopper, fordi alting har en tid. Men jeg vil godt løse ad hoc opgaver. Det betyder, at jeg vil være med til at få en idrætsfritter og et nyt trænings- og motionscenter op at stå, siger Steen Bjørn Pedersen. Han oplyser også, at han venter at kunne komme med positive nyheder i løbet af efteråret om det nye trænings- og motionscenter, som skal indrettes i en tilbygning på 250 kvm. - Jeg vil skyde på, at det kommer til at koste et par mio. kr. Men det er kun et skud. Vi skal til at finde ud af, hvordan det kan finansieres. Trænings- og motionscentret skal drives i fællesskab med gymnastikforeningen, PGU, siger han og tilføjer, at projektet med en idrætsfritter ligger i sammenlægningsudvalget. Steen Bjørn Pedersen havde boet halvandet år i Pandrup, da han blev peget på som bestyrelsesformand i forbindelse med etablering af det nye, flotte klubhus. Det blev indviet i sommeren 2000. I en pressemeddelelse oplyser Jetsmark Idrætsforening, at beslutningen om formandens afgang kommer allerede nu for at give foreningen fred og ro hen over efteråret til at finde den rigtige afløser og dermed kunne lave en glidende overgang.