Musik

Steffen Brandt og Julie Maria "live"

TV2-forsangeren får overrakt sin egen signatur- guitar fra den verdensberømte guitarproducent Martin & Co i forbindelse med mandagens koncert i Klejtrup

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Julie Maria - synger sammen med Brandt egne, romantiske sange

En eksklusiv koncertoplevelse venter himmerlændinge, når Steffen brandt mandag 18. maj klokken 19.30 gæster Klejtrup Musikefterskole i tæt sammenspil med sangerinden Julie Maria. Anledningen er noget speciel, idet Steffen Brandt som den første danske musiker får sin egen signatur- guitar fra den verdensberømte guitarproducent Martin & Co. Netop den begivenhed lanceres med koncerten på Klejtrup Musikefterskole. Johnny Cash, Eric Clapton og Elvis Presley er bare nogle af de mange musiklegender egen, personlig guitar fra Martin & Co. - Vi har gennem lang tid talt med Steffen Brandt om, at vi gerne ville lave en Martin, der bar hans navn. Det synes vi, han har fortjent, idet han stort set altid har spillet Martin og indtager en væsentlig plads i den danske sangskat med sit væld af fine sange,” siger Ole A. Thomsen, der ejer Akustikken i Århus og er dansk importør af Martin guitarer. Udover at guitaren er unik, fordi den kun fremstilles i 10 eksemplarer, har Steffen Brandt og Akustikken besluttet at støtte Læger Uden Grænser. Det sker med et bidrag på 3500 kroner pr. solgt guitar, ligesom overskuddet fra den eksklusive koncert på Klejtrup Musikefterskole går til Læger Uden Grænser. - Bidrag som dette, der ikke er øremærket til et bestemt formål, giver os frihed til at handle der, hvor behovet er størst. Uanset om krisen når frem til avisernes forside, eller forbliver skjult for verden, fremhæver Trine Buch-Hansen fra Læger Uden Grænser. TV2-forsangeren med egen Martin guitar ledsages af Julia Maria, hvis gennemarbejdede sange på albummet På Kanten Af Virkeligheden modtog fine anmeldelser. Sangene, som Julie Maria har komponeret med Steffen Brandt som mentor, vedkender sig et vist romantisk tonefald. Billetter til koncerten 18. maj kan købes på www.akustikken.dk.