Stegende hedt i ferieparadis

Der var stegende hedt i rutebilen fra Gibraltar den tirsdag. Vi var startet hjemme fra vort hotel i Marbella tidligt om morgenen og var nu på vej hjemad igen efter en dejlig og varm dag i Gibraltar. Egentlig var det slet ikke Gibraltar, som rutebilen gik til, men derimod den lille spanske by La Linea, hvorfra vi til fods kunne spadsere til Gibraltar tværs henover lufthavnens startbane. Men Spaniens velkendte ønske om at få Gibraltar-halvøen "ind i folden", og Englands fortsatte ønske om at beholde Gibraltar har medført en række besværligheder i form af smådrillerier, hvilket altså har den konsekvens, at rutebilerne kun kører til La Linea. Men nu var det snart aften, og vi havde atter engang tilbagelagt strækningen fra Gibraltar City, tværs over startbanen, gennem den omfattende paskontrol og hen til busstationen i La Linea og sad altså nu i den bagende varme rutebil hjemad mod Marbella. På sædet foran Dorthe og mig sad en af de lokale, en yngre spansk kvinde, og foran hende igen sad en amerikansk familie, far, mor og to teenage-døtre, der på vanlig amerikansk facon havde en transportabel radio tændt, imens de åbenbart forgæves forsøgte at finde noget musik. Vi skulle snart erfare, hvorfor det var forgæves at finde musik. Den spanske pige på sædet foran os kunne gennem pigernes radio høre brudstykker af de lokale nyhedsudsendelser og henvendte sig til den amerikanske familie, mens vi - nysgerrige som vi er - forsøgte at høre og forstå så meget af samtalen som muligt. Vi blev dog snart klar over, at enten var hendes evner som oversætter mangelfulde, eller også var det os, der misforstod et eller andet, for det, vi fik ud af snakken på sæderne foran os, var, at der netop var kapret nogle fly i USA, som var blevet brugt som styrbare bomber, som var blevet fløjet direkte ind i World Trade Centers to tårne og Pentagon-komplekset. Vi var klar over, at der måtte være en kommunikationsfejl et eller andet sted, og tændte for TV'et hjemme på vort hotel, så snart vi var hjemme, for lige at få den korrekte version. Vi blev mildest talt forfærdede og lamslåede, da vi erfarede, at ikke alene havde vi fået fat i den rigtige version af historien, men den var værre end det. For i mellemtiden var tvillingetårnene styrtet i grus og tusinder frygtedes omkommet. Selv om der stadig var 10 dage til, at vores ferie var slut, var vi bekymrede for, hvorledes flyrejsen hjemad skulle forløbe, men de lokale lufthavnsmyndigheder tog situationen "oppefra og ned", så der var ikke på noget tidspunkt optræk til panik eller unødig frygt. Men 11. september 2001 glemmer vi aldrig.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...