Mariagerfjord

Stejle fortove skal ændres

De driller gangbesværede og småbørnsforældre

Arkivfoto: Grete Dahl

Arkivfoto: Grete Dahl

Mange fortovsramper i Mariagerfjord Kommune driller folk i kørestol, forældre med barnevogne og rollatorbrugere. Ramperne er alt for stejle. Det skal der gøres noget ved. Økonomiudvalget har netop nikket til, at der frigives en halv million kroner til formålet. Udbedringen af fortovene er et led i kommunens tilgængelighedsplan, der skal gøre livet lettere for handicappede og gangbesværede medborgere.