Stem for en bedre fremtid

Danmark 15. september 2011 06:00

S-SF: Valgkampen går nu ind i slutfasen - og argumenterne overfor hinanden skærpes betydeligt de kommende dage. Især blå blok bruger alle tænkelige midler for at skræmme og gøre danske lønmodtagere bange for at stemme på rød blok. Jeg håber ikke, det vil lykkes, da Danmark uvægerligt vil blive omklamret af ulyksalighed der vil bremse al fremdrift og optimisme i befolkningen i lang tid, hvis blå blok vinder. I min tid som dansker - og så lang tid jeg husker, har Danmark altid haft bedst af en socialdemokratisk ledet regering. Herunder er flest arbejdspladser skabt. Små jævne danske virksomheder ved det godt - men tør ikke indrømme det, af frygt for nedværdigende kommentarer fra det bedre borgerskab. Så nordjyske vælgere, hvis solen og morgenstunden skal føles lidt bedre i fremtiden - så stem på S-SF når du står alene i stemmeboksen. I øvrigt tak til NORDJYSKE for en fair udvælgelse af læserbreve og artikler. Det kan NORDJYSKE score mange stemmer på.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...