Musik

Stemme til rock

"Manipulating Man"

Tournesol
Tournesol

Man kan undre sig over, at det har taget nordjyske Tournesol så lang tid at transformere fra akustisk trio til et rigtigt rockband. Ole Østergaards både kraftfulde og sprøde vokal nærmest tigger om at blive udfordret af hele maskineriet, og det bliver den på mange af numrene på bandets seneste album. Ikke mindst på åbningsnummeret "Flatlining", hvor en metallisk bas er lagt helt frem i lydbilledet. Knap så vildt går det for sig på de følgende numre, og engang imellem er der lidt for meget guf på soft icen, forstået på den måde, at bandets 80'er-inspirerede poprock bliver for meget pop og for lidt rock, blandt andet på "Wendy Girl". Det kunne være spændende at høre Tournesol gå endnu et par mil ud ad rockens landevej. Et nummer som "Beautiful Life" antyder, at der er mere at komme efter i den retning. Et rædselsfuldt coverdesign skal ikke få indflydelse på bedømmelsen af et ganske vellykket album fra Tournesol, der kan opleves live i Hadsund Kulturhus i morgen aften, i Det Musiske Hus i Frederikshavn 13. april og på Trekanten i Aalborg 10. maj. Lars Aare lars.aare@nordjyske.dk Tournesol: "Manipulating Man" In Ear Music/Gateway

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden