Stemning og hest til Esbens fest

Manden der overkommer alt fik en ekstra hestekraft af Brønderslev Marked

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hele to politikere på én gang - begge fra Venstre - borgmester Mikael Klitgaard og Birgitte Josefsen var blandt gratulanterne.

BRØNDERSLEV:Lokalredaktør Esben Heine Pedersen må nu ud og leje jord til en hest, for den var nemlig blandt de mange gaver, da han torsdag fejrede 25 års jubilæum på restaurant Hedelund. Det var Brønderslev Marked, der havde betænkt jubilaren med den firbenede gave, den kom dog ikke på gavebordet. I stedet får Esben Heine Pedersen gaven overrakt, når der er i weekenden 1. og 2. september er Store Brønderslev Marked. Allerede som 17-årig blev han lokalskribent for det daværende Aalborg Stiftstidende - og refererede stort og småt fra lokalsamfundet og hjembyen i V. Hjermitslev. Og at han er en populær mand og efterhånden må betegnes som en institution i lokalsamfundet, blev tydeliggjort af alle de mennesker, der lagede vejen forbi for at gratulere manden, der i 25 år har været ansat på Nordjyske Medier. Familie, venner, politikere, tidligere og nuværende arbejdskollegaer, kilder var blandt gratulanterne. Dagen efter jubilæet var Esben Heine Pedersen igen tilbage på den stol, hvor han bruger de fleste af døgnets timer - kontorstolen på redaktionen i Gravensgade.