Stemning på havnen

Det er næsten som en sommerdag i Skagen

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Norske og svenske lystsejlere i Skagen Havn.

SKAGEN:Et smukt stemningsfuldt syn møder alle, der i disse dage tager besøger Skagen Havn og uanset, om man kommer fra søsiden eller sydfra. Hele havnen er fyldt med de flotteste sejlbåde, der har taget turen fra Norge og Sverige. Det er dejligt at være norsk i Danmark. Dåseøllene er til at betale, og den gode stemning bliver grundlagt fra morgenstunden. For mange norske og svenske sejlere er det blevet en tradition at sætte kursen mod Skagen i Kristihimmelfartsferien 300 sejlbåde har kastet anker i havnebassinerne tæt på byen, og de fleste sejlere bliver i Skagen til søndag morgen og skaber en smuk kulisse i det dejlige solskin. 230 af bådene er kommet i havn efter at have krydset Skagerrak i det traditionsrige Skagen Race, der onsdag startede i Oslofjorden i Norge og sluttede i Skagen i løbet af torsdagen. Alt tyder på at sejlerne får en fantastisk weekend. Vejrudsigten for Skagen lover meget sol og næsten ingen regn. Og udsigten for Skagen er også lovende. Det er jo en helt utrolig dejlig tid, vi er kommet ind i. Kristi Himmelfartsferien er altid den første rigtige travle periode i Skagen, og gæsterne strømmer til byen, siger formanden for handelsstandsforeningen i Skagen, Flemming Stig. Hele byen er på mærkerne for at tage godt imod vore gæster, som gerne kører langt for at besøge Skagen og opleve den helt specielle stemning på havnen og vore mange gode butikker, siger skagboen. Der er masser af aktiviteter i Skagen i hele denne lille mineferie. Fuglefestivalen fortsætter på uformindsket styrke, som det fremgår af vores aktivitetsoversigt på side 11, og samtidig er der havfiskefestival, stort loppemarked hos FDF'erne, naturture og fremfor alt masser af live på byens mange gode restauranter og spillesteder. Skagen er jo dejlig alle 365 dage året rundt, og nu begynder gæsterne for alvor at strømme nordpå, fastslår Flemming Stig.