Stemningen fra Fyrkat

Kunst 4. september 2002 08:00

- Dronningen fortalte mig, at det gav relationer til, da hun deltog i udgravningen af Fyrkat og at det virkeligt bragte minder frem, forklarede Hobrokunstneren Anita Houvenagel om sit maleri, efter at det var blevet fremvist som byens gave til Dronning Margrethe. Anita Houvenagel indrømmede, efter hele seancen var overstået, at hun havde været nervøs før fremvisningen af billedet. - På grund af forsinkelsen vidste jeg ikke hvor meget, jeg skulle sige og jeg var meget nervøs, selv om jeg normalt aldrig er det. Tidspresset gjorde, at jeg ikke fik sagt det, jeg havde planlagt, men det gik vist godt alligevel, sagde Anita Houvenagel. Hun fortalte endvidere, at både dronningen og prinsen efterfølgende udtrykte betagelse af maleriet og kunstneren vidste godt, hvad hun skulle spørge dronningen om til frokosten. - Jeg skal da høre hvor maleriet skal hænge henne. Det kunne jo være rart engang at fortælle børnebørnene, at deres mormor har et billede hængende et royalt sted, griner Anita Houvenagel. Det vil senere på året blive muligt at købe trykte kopier af maleriet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...