Sten gnaver fødselaren

Medlemmerne - og alle andre - kan se tilbage på 100 år med stor indflydelse og talrige ministerposter, når Det Radikale Venstre i dag fylder rundt. Partiet har gennem årtier været den afgørende tunge på vægtskålen, der kunne afgøre, om landet skulle have en borgerlig eller en socialdemokratisk regering.

De seneste år har endda ladet partiet opleve en stor tilstrømning af både vælgere og medlemmer, så partileder Marianne Jelved og alle andre radikale nærmest strutter af selvtillid. Men en enkelt sten gnaver i skoen, og den gnaver hårdt, for midt i al fremgangen lurer spørgsmålet: Hvad kan det nytte? Sjældent, ja måske aldrig før i sine 100 år har partiet været så langt fra magten. Venstre og De Konservative regerer med stabil støtte fra Dansk Folkeparti - og den støtte er så afgørende for statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), at han var parat til at ofre kulturminister Brian Mikkelsen, da støttepartiet bad om det. Med mindre den nye socialdemokratiske partileder kan udvirke små mirakler står flertallet næppe til at rokke foreløbig. Først og fremmest gennem en stram udlændingepolitik og skattestoppet har regeringen sikret sig en solid og bred folkelig opbakning, for vel kan der være stemmer i at tale imod de to punkter - men aldrig stemmer nok til et flertal. Det afgørende spørgsmål hen over bordene ved aftenens radikale fester bliver derfor, om de tætte bånd til Socialdemokraterne skal bevares. Marianne Jelved tvivler ikke - for hende skal en SR-regering står som det naturlige alternativ til VK-regeringen, og hun vil kæmpe for at bevare alliancen. Andre kræfter i partiet sætter magten højere end agten, klarest formuleret af landsformand Søren Bald. Han forudser, at De Radikale kan bakke op om statsminister Anders Fogh Rasmussen efter næste valg. Lige akkurat den diskussion vil fylde meget i de kommende år, og den vil også have central betydning for partiets fremdrift. Det er populært, ja nærmest smart, at være radikal i disse år, men de mange nye medlemmer kan hurtigt sive igen, hvis det går op for dem, at de mange fine ord og principper netop kun er ord og principper uden indflydelse i et traditionelt topstyret parti.