Sten kastet fra motorvejsbro

En kvindelig bilist så tre unge mænd kaste en sten ned fra motorvejsbro ved afkørsel 19

Jesper Ramsing
Foto Michael Koch
14. december 2017 11:23 - Opdateret 14. december 2017 11:44

AALBORG: En kvindelig bilist med børn på bagsædet så torsdag morgen tre unge mænd på en motorvejbro kaste sten ned på kørebanen. Umiddelbart efter kunne kvinden mærket, at hendes bil blev ramt.

Det fortæller vagtchef Poul Fastergaard, Nordjyllands Politi.

Stenkastet skete omkring klokken 09.15 ved afkørsel 19 omkring Bouet, hvor kvinden kørte i sydgående retning på motorvejen.

- Hun ser tre unge mænd på broen, og ser den ene lave en kastebevægelse. Umiddelbart efter mærket hun et smæld i bilen, og stenen har formentlig ramt asfalten lige foran bilen og er slået op under bilen, fortæller vagtchefen.

Der skete ingen skader, og kvinden slap med forskrækkelsen. Men politiet tager stenkastet meget alvorligt.

- Vi ser med stor alvor på det, og det er noget, vi prioriterer meget højt at følge til dørs. For der kan ske voldsomme skader, og det er ikke nødvendigvis stenens størrelse der afgør, hvor store skader, der kan ske.

Politiet har ikke fundet stenen, og der er formentlig også tale om en lille sten.

Det er også et meget sparsomt signalement, politiet har af de tre unge mænd.

- Vi ved kun, at det er tre unge mænd i alderen 18 til 20 år. Vi har haft hunde på stedet for at lede efter spor, men det er som at lede efter en nål i en høstak, siger Poul Fastergaard.

Derfor vil politiet meget gerne høre fra andre bilister, der kan have set noget omkring klokken 09.15 ved afkørsel 19 på motorvejen.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...