Stenalderens værdier får comeback

Jæger- og samlersamfundet vender tilbage i højteknologisk indpakning

Birgitte Bové
Tor Nørretranders: Vi skal tænke på os selv som jægere og samlere. Foto: Grete Dahl
Fødevarer 9. september 2008 06:00

Verden vånder sig under kriser og forandringer. Men tag det roligt. Det er bare fødselsveer for en ny og bedre civilisation: Civilisation 2.0. Altså hvis man skal tro videnskabsjournalist og forfatter Tor Nørretranders, hvilket mange er indstillet på. I hvert tilfælde var 300 mødt op til hans foredrag om En anden verden, da Folkeuniversitetet indledte sin efterårssæson hos Aalborg Universitet på Strandvejen i Aalborg. Og flere ville være kommet, havde der været plads. Til de 300 tilhørere lød det glade budskab, at vi bare er SÅ heldige. For vi er i den enestående situation, at alt skal laves om. Vi er på vej mod en højteknologisk version af vores gamle jæger- og samlersamfund og på vej væk fra 10.000 års bondske måde at tænke på.' Det vil sige den verdensanskuelse, der bygger på agerbrugets civilisation. – Vi skal hele tiden tænke på os selv som jægere og samlere, i stedet for at sidde som bonderøve lige ved siden af depoterne og forlange mad ind i munden. Vi skal holde op med at tænke på os selv som verdens centrum, opfordrede Tor Nørretranders. Som han ser det, er vi på vej mod et samfund, hvor det at dele med hinanden, leve i pagt med naturen og have en bred magtstruktur kommer i højsædet. På internettet er vi allerede begyndt at dele viden i stor stil, for i den digitale verden kan information rejse frit omkring. Hele medieverden er på samme måde på vej væk fra at tjene penge på at eje informationer til at pege på informationer. Tor Nørretranders sammenligner medier, der gratis leverer informationer, med jæger/samler-samfundets måde at fungere på. Dengang opnåede man status ved at dele vigtig viden med andre om, hvor der for eksempel var et godt sted at plukke champignons. Forærer viden væk – I dag forærer medierne information væk, så de kan få vores opmærksomhed, som de så sælger videre til andre, sagde Tor Nørretranders med henvisning til annoncørerne. Og vi er ikke bare begyndt at dele. Vi er også ved at indse, at vi er en del af levende, foranderlig verden. At verden ikke er en ting, men strømme af energi- ligesom os selv. Og den viden bringer os videre. For eksempel er der, med Nørretranders ord, spandevis af solenergi. – Det er kun et spørgsmål om at udvikle teknologi til at fange sollyset. Så at bruge olie, gas og kul er den rene idioti, mener den naturvidenskabelige filosof. For her er der tale om gammel, bundet energi, i modsætning til den energi der hele tiden strømmer i bølger, vind og sollys. – Når man tager noget gammelt liv, der har været væk i så lang tid, skaber man problemer. Forskningen har handlet om at grave lig op og brænde dem, sagde Tor Nørretranders om olie, kul og gas. Og gav også lige energi fra uran et fur. – Der har man så fundet andre gamle lig fra eksploderende stjerner. Det giver affald, som det tager 25.000 år for at blive ugiftigt. Tor Nørretranders peger på, at i naturen er den enes affald den andens mad. Planter "spiser" for eksempel solskin, og vi lever af deres affald: ilt. – Men vi bruger ting, som ingen kan spise. Vi har meldt os ud af kredsløbet, og det er vi nødt til at holde op med. Vi skal lære at skide affald, som andre vil spise, og selv spise noget, som er andres affald, lød den bramfri opfordring. – Og hvis nogen ikke vil være med, kan de jo prøve at holde vejret i 2-3 minutter ... Videnskabsjournalisten gav også stof til eftertanke hvad angår kroppen. – Vi tænker på den som en ting. Men der er forskel på jer og de stole, I sidder på. I stolene bliver atomerne sammen. Ellers går stolene i stykker. For ting består hele tiden af det samme. Anderledes med levende væsner. Tor Nørretranders kunne oplyse, at en almindelig dansker indtager over fire kilo mad og vand om dagen. Pr. år bliver det til halvandet ton. Og det er ikke bare en strøm, der, med Tor Nørretranders ord, fiser igennem os. For vi består af 68 procent vand, og den typiske opholdstid for et vandmolekyle er 13 dage. I løbet af en måned er alt vandet i kroppen skiftet ud, og i løbet af et år skiftes 98 procent af vores atomer ud med nye. Permanent reinkarnation – Så hvis vi mødes om et år, vil de atomer, der kommer hen ad Strandvejen, være nogen andre. De kartofler jeg fik til middag i går ... kan nu huske min barndom. Tor Nørretranders konkluderer på den baggrund, at vi befinder os i en permanent reinkarnation, da reinkarnation direkte oversat betyder: At få nyt kød. Det gav anledning til et par muntre betragtninger. – På et tidspunkt gider man ikke opdrage halvanden tons stof til at huske sin barndom. Så er det nogen holder op med at spise. Eller de bliver demente ... – Nogen finder det måske uhyggeligt bare sådan at være en hvirvel. En flamme. Men jeg synes det er fantastisk at være en strøm. Og jo mere man bruger den, jo sjovere bliver det. Det sidste sagt med henvisning til den del af miljøbevægelsen, der går ind for at vi holder bedre justits med os selv. Eller, som Tor Nørretranders formulerer det, vil have os til at lade som om vi ikke er her. Tor Nørretranders foretrækker, at vi i stedet forsker mere i at udvikle solceller og andre gavnlige opfindelser. Eksempelvis ispapir, der smelter ved stuetemperatur. – Der skulle være sjældne frø i, for så gjorde man noget godt, når man smed ispapir i naturen!

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...