Stenbjerg er hendes atelier

Månedens kunstværk er skabt af Birte Ohsten, der holder allermest af at sætte staffeliet op i klitterne på grænsen til Vesterhavet. Køb et signeret eksemplar gennem NORDJYSKE Fordele.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Så vidt det overhovedet er muligt, drager den 77-årige kunstner ud i naturen med staffeli, pensler og farver. Men når vejret ikke tillader at male udenfor, er det vigtigt for Birte Ohsten at være tæt på.

Næsten i baghaven bruser de dunkelgrå vesterhavsbølger med hvidt skum på toppen, og uden for vinduerne er klitheden denne efterårsdag klædt i vissengrønt. Her i grænselandet mellem land og hav er kunstmaleren Birte Ohsten i sit rette element. For så vidt vinden ikke vælter staffeliet omkuld, og regnen ikke gør det umuligt, sætter hun sine penselstrøg på lærred eller papir ude i naturen. Som et evigt kunstnerisk minde. Thy har haft hendes hjerte i over 40 år. Først i landsbyen Nørhå, og i de seneste knap 30 år har hun ejet huset på Stenbjerg Kirkevej, mens hun også har haft boliger i Krik og i Agger. Området omkring Stenbjerg er hendes udendørs atelier, og så mange oliemalerier og akvareller er blevet skabt her i landskabet mellem lyng, marehalm, vilde blomster, dyr og mennesker, at den 77-årige kunstner slet ikke har tal på dem. - I foråret og sommeren og en del af efteråret står jeg ude og arbejder. Og når det bliver snevejr, skal jeg bare af sted til Stenbjerg for at male, fordi sneen får landskabet til at ændre sig. I mit arbejde har lyset og farvernes skiften meget, meget stor betydning, fortæller Birte Ohsten, der ud over huset i Stenbjerg også har en lejlighed i København. Fra 1983 til 2004 boede hun hele året i Thy, men da hun for syv år siden fik tilbudt 100 kvadratmeter i Gothersgade i en ejendom med kunstnerboliger, slog hun til. For det var en sjælden mulighed at kunne flytte ind i et inspirerende miljø med eget atelier på fjerde sal og udsigt til Botanisk Have. - Jeg kan godt lide det kontrastfyldte mellem området her i Stenbjerg og storbyen. I København er der jo mange mennesker, som jeg har samvær med, og jeg lader mig inspirere, når jeg går på kunstudstillinger, i Botanisk Have eller f.eks. i Kongens Have. Men malermæssigt er det en stor forandring fra min verden i Stenbjerg, og jeg kan ikke undvære stedet her, siger denne måneds kunstner i NORDJYSKE. Birte Ohsten har aldrig haft kørekort, så når hun rejser mellem de to boliger, tager hun den lange vej med offentlige transportmidler. Men det gør hun gerne og ofte, da det nærmest er en nødvendighed for den ihærdige kunstner at se lyset og mærke farverne ved Vesterhavet. Og det er en meget anerkendt kunstner, NORDJYSKE besøger. I sit lange kunstnerliv har hun et utal af udstillinger bag sig - såvel i ind- som i udlandet. Hun er repræsenteret på Statens Kunstfond og på en række kunstmuseer samt i kommuner, institutioner, virksomheder og hos private samlere. I 2009 udgav Museet for Thy og Vester Hanherred bogen "Maleren Birte Ohsten" skrevet af Minna Marie Klange. Hun skrev bl.a.: "...Jeg ser Birte Ohstens malerier som et sindbillede på Thy. Birte Ohsten leder sin beskuer ud på poetiske rejser i landskabet og viser gennem sit maleri sider af naturen, som ikke mange får øje på ved første blik - måske slet ikke..." En anden, der har beskrevet Birte Ohstens kunst, er Inge Mørch Jensen, som i Weilbachs "Dansk Kunstnerleksikon" 1998 skriver: "Birte Ohsten har siden akademiårene i en lang række tegninger, akvareller og oliemalerier kredset om forholdet mellem menneske og natur, set under forskellige livsbetingelser, men altid i indbyrdes harmoni. Hun maler de fleste billeder ude og fastholder indtrykkene i en hurtig, impressionistisk malemåde, der især i akvarellerne kan få motivet til at fremstå meget gennemlyst, svævende og næsten uden substans." Birte Ohsten er født i 1934 i Sønderjylland som nummer to i en søskendeflok på fire, hvor familien - med en mor, der var sygeplejerske, og en far, der var landsretssagfører - boede i Rødding. Familien flyttede til Skjern og senere til Nr. Nebel, som Birte Ohsten forlod efter realeksamen i 1950 for at blive au pair i England, og året efter i Frankrig. Som 19-årig flyttede hun til København og blev ansat på kontor hos Tuborg Bryggerierne. Men arbejdet var ikke lige det, den unge kvinde drømte om. Hun havde malet akvarel siden skoletiden, interessen var taget til, mens hun var i udlandet, og nu brændte maleriet sig for alvor på. - Jeg ville gerne være den frie kunstner, og da jeg ikke var så materialistisk, tænkte jeg ikke så meget på penge. Mens jeg var i Frankrig, var jeg blevet meget glad for at se på kunst, især impressionisternes. De fandt deres motiver på deres vej i byen og på landet, for lyset og farverne var så vigtige for disse malere, og jeg synes, det var utroligt spændende. - Jo, kunsten trak. Det var det, jeg ville arbejde med, forklarer Birte Ohsten, der kom ind på Kunsthåndværkerskolens afdeling for reklametegning, hvor hun gik et år. Men reklametegning var ikke lige hende. Hun ville være maler. Og efter to års tegneundervisning på Statens Museum for Kunst blev Birte Ohsten i 1958 optaget på Kunstakademiets Malerskole i København. Her var hun i seks år elev hos maleren Søren Hjorth Nielsen, herefter gik hun et år på Akademiets Grafiske Skole. Et af årene på akademiet opholdt hun sig i Paris, da hun havde fået tildelt Den Franske Stats Legat. - På akademiet hentede jeg stor inspiration fra mine kunstnerkammerater, ligesom Søren Hjorth Nielsen fik en god betydning for mig, fordi han gik ind individuelt i elevernes arbejde. Og han opfordrede os til at udstille vores ting og vejledte os i, hvad vi skulle sende ind til forskellige udstillinger, mindes den 77-årige. Kunstneren skød sin lange karriere i gang med sin debut i 1958 på Kunstnernes Efterårsudstilling, Den Frie. To år efter debuterede Birte Ohsten på Charlottenborgs Forårsudstilling, hvor hun senere har udstillet adskillige gange, mens hun første gang udstillede på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1977. I starten af karrieren var portrætter og mennesker i mørkere og kraftigere farver det fremherskende i hendes oliemalerier. Men da Birte Ohsten i 1969 købte huset i Nørhå sammen med sin daværende samlever, maleren Per Damm, skete der en ændring. - Det var så befriende, at jeg kunne gå ud og male. Det var en gave. Jeg var konstant i landskabet, og derfor begyndte jeg at male flere naturbilleder. - Men jeg er ikke en kunstner, der gennem årene har ændret meget stil. Jeg lægger de samme farver på paletten og blander dem selv. Men jeg bruger aldrig sort, for så bliver farven død, synes jeg. Jeg blander de mørke farver af f.eks. mørkeblå og brændt umbra. - I en lang periode har jeg haft en forkærlighed for det hvide i lærredet. Jeg kan godt lide at lade det lyse få en funktion, så mange gange tillader jeg mig at lade lærredet "stå" i mine malerier, forklarer den erfarne kunstner og går hen til et billede. - Se, planterne kommer til deres ret, fordi der er så meget lyst omkring, mener hun, der også holder meget af at male det helt nære omkring hende som f.eks. krukkerne uden for huset og syrenerne i haven. - Men jeg er ikke så bevidst om motiverne. De kommer bare til mig, tilføjer hun. Selv om Birte Ohsten aldrig har skiftet meget stil, fortæller hun, at hun i den seneste tid har bevæget sig over til at bruge farver på hele fladen af lærredet. Faktisk er det noget, hun ubevidst er begyndt på. - Det har meget at gøre med, hvad jeg kan li'. Hvad jeg føler for. Jeg fordyber mig. Kigger hele tiden på landskabet og vender tilbage til maleriet, indtil jeg har fundet det udtryk i farven, jeg vil have i kompositionen. Der kan måske gå et helt år, før billedet er færdigt, for maleriet skal fanges i det samme lys, den samme årstid, som da jeg begyndte. Motivet til denne måneds kunstværk "Fiskerbåde, stranden Stenbjerg Thy", der kan ses bag på disse sider, er hentet ved Landingspladsen cirka en kilometer i nordvestlig retning fra Birte Ohstens hus. - Jeg kommer jo ofte der, og en dag i det tidlige efterår lå de små fiskerbåde flot der i sandet med de store sten foran. Vejret var rigtig klart, og lyset så fint. Det var betagende, så jeg malede akvarellen på stedet, fortæller månedens kunstner. Nu er det så langt fra kun motiver fra Thy og fra København, kunstneren sætter på lærred og papir. Hun har altid rejst meget - og altid med malergrejet i bagagen. Landskaber, byer og mennesker er fanget ind i mange hjørner af verden. Lige fra Norge, Sverige, Grønland og Færøerne til Frankrig, Italien, Spanien, Grækenland, Tunesien og Ukraine. Spørger man Birte Ohsten om nogle af højdepunkterne i hendes kunstnerliv, svarer hun: - I 1982-83 var jeg på et ophold fra jul til april i Sveaborg ved Helsinki i Finland. Her oplevede jeg lyset mod Den Botniske Bugt og opdagede sneen og vinteren i mine malerier og akvareller. Det gav mig faktisk et vældigt skub, og en række af mine billeder herfra kom med på Charlottenborgs Efterårsudstilling, og jeg fik også solgt en del. - Men min rejse til Chile i 1989-90 er nok det allerstørste for mig. Her rejste jeg rundt i tre måneder og malede portrætter, indianere i miljøet og landskaber. Det er så vigtigt for mig på den måde at gengive de indtryk, jeg får. Og det var en meget stor inspiration at være i en så fremmedartet kultur på egen hånd. Det var så levende, og jeg mødte nogle fantastisk dejlige og hjertelige mennesker. Birte Ohsten lærte sig spansk, inden hun drog af sted til Sydamerika og taler også både fransk og engelsk. Drømmen for den 77-årige kvinde er at vende tilbage til Chile. Foreløbig ser hun dog frem til en måneds inspiration i Provence, hvor pensler og maling skal forevige forårsindtryk i april fra den lille by Fox Amphoux.