Kriminalitet

Stenkast på E45? Ødelagt bilrude stadig et mysterium

Politi har endnu ikke fundet forklaring på grim episode ved Sæby

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Jesper Sørensen ved siden af sin bil med den flækkede forrude. Han er sikker på, at noget blev kastet ned på bilen. Foto: Jan H. Pedersen

SÆBY:Det er fortsat et mysterium, hvad der helt præcist skete, da forruden på Jespers Sørensens bil flækkede, netop som bilen passerede under en motorvejsbro ved Sæby tirsdag 26. december.

Politiet har stadig ikke fundet en sten eller andet, der kan være kastet ned på bilen. Eller fundet en forklaring.

- Lige efter vi kommer ud under broen, hørte jeg et meget, meget højt brag. Min første indskydelse var, at det måske var et stenslag, men ret hurtigt gik det op for mig, at det er et meget kraftigt brag, meget kraftigere end et traditionelt stenslag, fortalte Jesper Sørensen dengang til Nordjyske.

Og han er sikker på, at et eller andet var kastet ned på bilen, selv om hverken han eller hustruen havde bemærket nogen på broen ved frakørslen til Sæby Syd.

- Det var mildest talt rystende. Det var ikke lige det, vi havde regnet med sådan en 2. juledag lige før en julefrokost, siger Jesper Sørensen.

Han konstaterede dengang, at forruden var smadret ved bilens tag og flækket i hele rudens bredde.

Parret i bilen slap med skrækken.

Selv om politiet har efterforsket sagen grundigt, ikke mindst set i lyset af andre farlige stenkast fra motorvejsbroer i Danmark, er sagen fra Sæby stadig uopklaret.

- Vi har ikke kunnet fastslå, hvad der skete - hvad der førte til skaderne på bilen, siger politikommissær Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Der blev hverken fundet flasker eller sten, som kunne være årsag til skaderne på ruden.

Peter Skovbak understreger, at efterforskningen ikke er opgivet, men lige nu står stille, indtil man eventuelt får nye oplysninger eller spor i sagen.

LÆS MERE:

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst