Stensikker på at det var krig

EMNER 8. september 2002 08:00

Det var en ganske almindelig tirsdag. Eller helt almindelig var den jo ikke, men det fandt jeg først ud af, da jeg kom hjem fra en lang skoledag. Jeg gik ind i stuen for at tjekke TV2 s tekst-tv. Skulle bare lige se, hvad "Beverly Hills 90210" i dag ville handle om. Jeg havde godt nok lagt mærke til, at en vild actionfilm var i fuld gang på 2eren, men da der overalt på tekst-tv var store overskrifter, fattede jeg mistanke... Min mor sad i køkkenet og hørte radio, men hvorfor sidde der, når der var live tv i "flimmeren"? Jeg kaldte på hende, og hun kom ind. Hun sagde straks, at hun lige havde hørt noget i radioen om et terrorangreb i USA! Men da hun så de voldsomme billeder på skærmen, var det ikke en tåbelig joke, but reality! Et stort tårn (World Trade Center) var fanget i kæmpeflammer. Hele himlen var kulsort. Skrigende og skræmte mennesker flygtede rundt. Det lignede jo vanvid. Det kunne ikke være sandt, at dette skete lige på det tidspunkt. Man så flyet styrte ind i siden, det blev vist igen og igen. Hele aftenen sad vi og fulgte med i nye reportager og optagelser/billeder. Lige meget hvilken kanal vi slog over på, var der overalt det samme. Det var fuldstændigt ufatteligt. Helt ærligt så var jeg stensikker på, at det ville have udført en Tredje Verdenskrig. Hver gang nogen nævner en dato i september tænker jeg stadig på 11. Den dag har virkelig sat dybe spor hos rigtig mange mennesker.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...