Stephan Andersen og William Kvist får chancen i Bordeaux

FC København-træner Ståle Solbakken har givet plads til nogle af de mest rutinerede spillere mod Bordeaux.

FC Københavns Europa League-togt har ført holdet til Bordeaux, hvor FCK torsdag aften skal forsøge få flere point på kontoen i gruppespillet.

Til den opgave har Ståle Solbakken valgt et par rutinerede herrer. Både målmand Stephan Andersen og midtbanespilleren William Kvist er således med i startopstillingen til kampen.

Som ventet er Viktor Fischer ikke blevet klar, efter at han forlod banen humpende i søndagens nederlag til Vendsyssel.

FCK meldte mandag ud, at Fischer misser kampen mod Bordeaux og superligaopgøret søndag mod Randers FC.

Hos Bordeaux er Lukas Lerager som sædvanligt med i startopstillingen, mens landsholdsangriberen og den tidligere FCK'er Andreas Cornelius starter opgøret på bænken.

Ståle Solbakken har valgt disse 11 startere til udekampen i Bordeaux (4-4-2):

Stephan Andersen - Peter Ankersen, Sotirios Papagiannopoulos, Andreas Bjelland, Nicolai Boilesen - Carlos Zeca, Ján Gregus, William Kvist, Nicolaj Thomsen - Pieros Sotiriou, Dame N'Doye.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.