Steroider i skufferne

Politi 26. september 2007 06:00

{ SLAGELSE: En privat bopæl i Slagelse lignede nærmest et apotek, da betjente i forbindelse med en international aktion mod doping kiggede nærmere på adressen. Varerne lå i 16 arkivskuffer, og der var både piller og midler i flydende form. Politiet mener, at der var tale om anabolske steroider, men det skal en nærmere analyse nu afsløre. Tilsyneladende har den mand, der beskæftigede sig med lageret, kunnet leve af at sælge stofferne videre. Ved ransagningen beslaglagde politiet over 100.000 kroner i kontanter. Politiet opsøgte i alt 26 adresser i Jylland og på Sjælland. I rigspolitiet siger vicepolitiinspektør Kim Kliver, at nogle åbenbart har troet, at de kunne undslippe myndighedernes kontrol. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...