Steve McQueen lever

I en ny reklamefilm dukker en digital Steve McQueen op, stiger ind bag rattet i en ny Mustang og viser hvad den kan på en racerbane. Det er naturligvis, Bullitt, den gamle gangsterfilm, som Ford vil have tv-seerne til at tænkte på. Og nærmere betegnet de 9 minutter og 42 sekunder, hvor McQueen i sin Mustang og banditterne i en Dodge Charger, fræsede gennem gaderne i San Francisco. Den Mustang ser man imidlertid ikke på den store udstilling "Steve McQueen, The Legend and the Cars" på Petersen Automotive Museum i Los Angeles. Film-Mustangerne er forsvundet, derfor må de besøgende nøjes med en wanna-be Mustang, skriver hjemmesiden, Bilnorge.no. En anden replica finder man også der. Det er den Triumph han kørte i, da han hoppede over alle tømmerstokkene mod slutningen af The Great Escape. Den ægte vare findes til gengæld i hans Jaguar XK SS, som vel nok var den mest støjende bil i Hollywood dengang. En anden udstillingsmodel er der også. Det er den Porsche, som blev brugt i filmen om Le Mans - på trods af, at denne og 650 andre genstande blev auktioneret bort af Chad og Terry, søn og datter, for 20 år siden. Også den ægte racer-Porsche, en 908, som han blev nummer to med, efter Mario Andretti i Sebring 12 timer, 1970, er der, sammen med underlige ting som en militær Land Rover, en Cobra, en Ferrari 250 GT, en Porsche 356, en Cooper Formel Junior og mange andre køretøjer. McQueen havde nemlig en klausul i sine kontrakter, som sagde, at alle bilerne han brugte i sine film, kunne beholdes af ham selv. Udstillingen har åbent frem til 9. april næste år.