Stig Rossen i julekoncert

Traditionen tro byder Stig Rossen på et bredt repertoire fra ind- og udland når han den 26. november kl. 20 holder sin store julekoncert i Arena Nord i Frederikshavn.

Stig rossen synger julen ind i Aalborg Kongres & Kultur Center. Arkivfoto
Musik 1. september 2008 16:40

Det er ultimativ jul, der indhyller Stig Rossens julekoncert, med traditionelle og elskede sange - mest fra Danmark, men passende krydret med de bedste fra udlandet. I 1997 kom CD’en "Julelys" på gaden. Første skæring på pladen er "Det kimer nu til julefest", og netop det traditionelle billede med den mest julede af alle julesalmer fra den danske sangbog, understreger den stemning, Stig Rossen ønsker at frembringe til koncerten. Julekoncerten, der arrangeres af FfI’s Erhvervsklub, byder på et par meget hyggelige timer med sange som "Mary’s Boychild" og "I Krybben I Stalden", inden hele salen traditionen tro rejser sig og synger med på "Dejlig er Jorden". - Er man ikke i julestemning efter den hér koncert, så står man vist ikke til at redde, siger Stig Rossen. I år er det lykkedes at skaffe den den canadiske gruppe Barrage som gæstesolist. Stig Rossen har været meget begejstret for Barrage, lige siden han første gang oplevede dem optræde. Billetter til julekoncerten kan købes på www.frederikshavnerbilletten.dk eller på Frederikshavn Turistkontor.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...