EMNER

Stig Rossen taler for svineavlerne

Ved årsmødet i LandboNord SvineRådgivning på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev vil Stig Rossen, High Performance Institute, tale om hvordan man udgår at rutine og repetitioner bliver kedelige og trivielle. Kan man selv gøre noget for at den daglige trummerum bliver positiv og inspirerende? Hvordan skaber man den perfekte dag og får overskud og energi? spørger han blandt andet. Mødets anden gæstetaler er formanden for Landsudvalget for Svin, gdr. Lindhardt Nielsen, Løgstør, der vil fortælle om de produktionsmæssige og økonomiske forventninger til svineproduktion i de kommende år. Gårdejer Jørgen Barkholt, Sindal, der er formand for udvalget, og chefrådgiver Poul Stendahl vil også fortælle fagligt nyt, og desuden er der foredrag ved såvel svinerådgivere som dyrlæger, og endelig er der valg til svineudvalget. Årsmødet finder sted fredag 31. januar.