EMNER

Stigende behov for julehjælp

Børnenes Kontor mangler penge til julepakker

AALBORG:Ligesom byens øvrige frivillige hjælpeorganisationer har Børnenes Kontor i Aalborg også oplevet et stigende behov for hjælp til at komme gennem julemåneden. Ifølge Jørgen Toldbod er der især mange, som har søgt om julepakker, men organisationen har også oplevet en lille stigning i antallet af børn, som må have hjælp til tøj og sko. - Vi imødekommer altid alle ansøgninger. Men det betyder også, at vi har svært ved at få få tingene til at hænge sammen økonomisk, forklarer han. Børnenes Kontor kom også ud af sidste år med et underskud, og derfor har organisationen allerede nu henvendt til en række virksomheder og banker. - Vi håber selvfølgelig, det lykkes at skaffe pengene til julehjælpen, siger JørgenToldbod. - Men vi vil fortsat meget gerne have bidrag fra firmaer og private, for vi kan naturligvis ikke overleve med underskud på bundlinien flere år i træk, understreger han. Ifølge Jørgen Tolbod vil der i år blive uddelt 155 pakker med tøj og sko, og 135 julepakker, som indeholder de mest basale fødevarer til en almindelig jul. - Jeg ved ikke hvorfor antallet stiger fra år til år, siger han. - Men det er formentlig nogle af de samme faktorer, som man ser hos byens øvrige hjælpeorganisationer. Og samtidig spiller det muligvis også ind, at vores vores ansøgnings-frist ligger lidt senere end de fleste andres. Udover Aalborg har Børnenes Kontor har i øjeblikket afdelinger i København, Roskilde, Odense, Horsens, Esbjerg, Århus og Randers, og hjælpen uddeles hvert år ved hjælp af klasselærerne på byens skoler. - Det er dem der kommer med indstillingerne, og derfor siger vi også sjældent nej, fortæller Jørgen Toldbod. - Ansøgerne er jo nærmest sorteret på forhånd, og derfor gør vi også, hvad vi kan for at skaffe pengene efterfølgende, forklarer han.