Erhverv

Stigende forskel i lønnen blandt mænd

Mens forskellen i løn blandt kvinder er faldende, stiger den blandt mænd

Arkivfoto

Arkivfoto

DANMARK:Lønmodtagere i Danmark havde i 2014 en gennemsnitlig timeløn på 301 kroner. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2004 er lønspredningen blandt mændene steget med seks procentpoint. På samme tid er den blandt kvinderne faldet med et procentpoint.

De nye tal fra Danmarks Statistik viser også, at de 25 procent højestlønnede mænd i 2014 i gennemsnit tjente 364 kroner eller derover i timen.

De 25 procent lavestlønnede mænd tjente 228 kroner eller mindre.

Forskellen blandt de højestlønnede og de lavestlønnede mænd er gennemsnitlig mindst 136 kroner i timen.

De 25 procent højestlønnede kvinder tjente i gennemsnit 316 kroner eller derover i timen, mens de 25 procent med de laveste lønninger tjente 220 kroner eller derunder.

Det svarer til en forskel på 96 kroner.

Gennemsnitslønnen for alle på det danske arbejdsmarked er 301 kroner. Halvdelen af lønmodtagerne havde en timeløn mellem 224 kroner og 338 kroner, viser tallene.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst