Stigende udlån

Bibliotekerne i Østervrå og Aalbæk leverer flotte tal.

Det går godt for de små biblioteker i Aalbæk og Østervrå. Politikerne i kultur- og fritidsudvalget har netop fået præsenteret tallene for udlån, og her var der grund til at glæde sig. Specielt på Aalbæk Bibliotek er udlånet steget markant. Med en åbningstid på 12 timer om ugen havde biblioteket et udlån sidste år på 12.740 enheder, hvilket er en stigning på næste tre tusind enheder i forhold til 2007. På biblioteket i Østervrå har der været en stigning på 300 enheder, mens det samlede biblioteksvæsen i Frederikshavn Kommune havde en stigning på to en halv procent i forhold til 2007. - Baggrunden for stigningen på de små biblioteker skyldes med stor sandsynlighed, at vi er kommet ind i en storkommune. Udvalget er blevet større, og derfor er lysten til at låne også steget, siger formanden for kultur- og fritidsudvalget Bjarne Kvist (S).

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk