Vandforsyning

Stigende vandpris sænker forbruget i Skovgård

SKOVSGÅRD: Med en stigning i vandprisen på 70 øre til 4,00 kr., hvortil kommer grøn afgift på 5,00 kr., en samlet vandpris på 9,00 kr., er det klart en pris, forbrugerne er bevidste om. Derfor er vandforbruget også faldet med 1350 kubikmeter i forhold til året før, sagde formand Jørgen Frandsen på generalforsamlingen i Skovsgård Vandværk. Formanden glædede sig over, at værket har et meget lille vandspild på 2,54 procent. - Det fortæller os, at vort ledningsnet er i orden, sagde Jørgen Frandsen. Vi har hentet 41.330 kubikmeter op til godt 300 forbrugere i en fin kvalitet, med grænseværdier, der alle holder sig på den rigtige side, understregede formanden. Ombygningen og renoveringen af vandværket, som er foregået over flere år, alt afhængig af likviditeten, er næsten færdig. Regnskabet viser et overskud på 27.651 kr. Lars Brøndum og Jørgen Frandsen genvalgtes til bestyrelsen, og Jenny Østergård og Johannes Vilsen genvalgtes til suppleanter. jk

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst